FIDELIO af Ludwig von Beethoven

Søndag d. 23. februar kl. 15. Optagelse fra Salzburg Festspiele 2015

Beethovens opera har forbindelse til den franske revolution. Fidelio er et unikum i operaens historie, man kan vel med rette kalde den en symfoni med ord. Med Jonas Kaufmann som Florestan, Adrianne Pieczonka som Leonore og Tomasz Konieczny som Don Pizarro kan det næppe gøres bedre.

Ludwig van Beethoven ville også skrive en opera! Så han gik i gang med Vestas Feuer (Vestas ild), men mistede så interessen for opera, indtil direktøren for Theater an der Wien, hvor han havde kontrakt, kom med en tysk oversættelse af Bouillys Leonore, som indeholdt netop de elementer af moralsk opbyggelse og åndelig ophøjelse, Beethoven som komponist søgte i en libretto, og hvor de menneskelige vilkår også appellerede til ham. – Her er en kvinde, der forklæder sig som mand og tager arbejde i det fængsel, hvor hendes rigtige mand sidder uskyldigt fængslet og som med fare for sit liv prøver at frelse ham. – Historien bygger på en virkelig begivenhed, der havde en stor virkning på samtidige hjerter og sind i slutningen af det 18 th. århundrede. Et af vidnerne til begivenheden, Jean-Nicolas Bouilly, lavede det til en libretto, som blev sat i musik af Pierre Gavenaux i en opera, der blev uropført i Paris i 1798. Et par år senere brugt af Ferdinando Paer til sin opera Leonora ossia L’amor coniugale, der blev opført med stor succes fra 1804 og frem, i første omgang i Dresden og derefter også i Wien.

Beethoven påbegyndte arbejdet 1803 og uropførelsen af Leonore fandt sted 1805. Uropførelsen faldt sammen med et Wien besat af Napoleons hær og det Østrigske hof, der var fraværende (var flyttet fra hovedstaden), så det var et blandet publikum af franske officerer og østrigere der overværede forestillingen.

Operaen starter med en første akt i en småborgerlig verden ved fangevogteren Rocco, fortsætter med en anden akt domineret af guvernøren i statens fængsel, og kulminerer i en tredje akt helliget fejringen af den ægteskabelige kærlighedstriumf over despoti. Men dette foretagende for menneskehed og retfærdighed, klædt i skikkelse af en “befrielses- og redningsopera”, (kendt som ur-Fidelio eller Leonore) var ikke en succes. Man fandt operaen relativ uforståelig. Beethoven blev overtalt til en omarbejdelse. Ved opførelsen i 1806 (ny ouverture og noget omarbejdelse) var det et hjemligt publikum og modtagelse var bedre, men det blev ikke til mere i denne omgang.

Det var ikke før 1814, efter ti års intensivt arbejde, at den version af Fidelio blev uropført, som er blevet berømt som selve indbegrebet af en “redningsopera”, nu koncentreret i to akter, med ny finale og ny ouverture kalder Fidelio-ouverturen (nr. 3 ud af 4). – Beethoven brød også de barrierer der var mellem den oprindelige udgaves tre forskellige sfærer i Fidelio.

I den syngespils-lignende åbning i 1 akt, kombineret med den tankefulde, indadvendte kvartet ”Mir ist so wunderbar” og det berømte kor af indsatte ”O welche Lust”, prøvede Beethoven at finde en akkord, der kunne fremkalde en sand utopi. – I musikken, hvor Leonore tager Florestans lænker af, er her både utopi og virkelighed i ordene ”O Gott, welch ein Augenblick”, før disse er fejet væk i en halsbrækkende vanvittig glæde og festrus.
Der er den samme grundidé i Fidelio, som i Eroica-symfonien, nemlig at menneskeheden kæmper mod tilværelsens ødelæggende kræfter, en kamp mod verdens ondskab.
Operaen voldte Beethoven de største kvaler, og han omtalte selv operaen som ”sine største fødselsveer”. Beethoven der var en symfoniens mester, savnede en dybere forståelse for teatret og den menneskelige stemmes brug i opera. Til trods for dette ejer operaen en skønhed i visse partier og noget dramatik et enkelt sted.
Fidelio er et unikum i operaens historie, man kan vel med rette kalde den en symfoni med ord og som opera er den ikke vellykket. Det er først og fremmest i de tysktalende lande, at operaen opføres.

Men uanset dette vil en opsætning af Claus Guth og med Jonas Kaufmann som Florestan, Adrianne Pieczonka som Leonore og Tomasz Konieczny som Don Pizarro og Franz Welser-Möst som dirigent være en stor oplevelse.

Fidelio udspiller sig over to akter i et fængsel oprindelig lidt uden for Sevilla. Her sidder fangen Florestan på andet år uden rettergang og uden kontakt til omverdenen eller sin elskede hustru Leonore. Han ved derfor ikke, at Leonore har forklædt sig som mand og under dæknavnet Fidelio fået arbejde i fængslet som fangevogteren Roccos assistent. Her prøver Leonore ufortrødent at finde nyt om sin mands skæbne, mens hun stædigt bevarer håbet om, at han stadig er i live.

Som Fidelio har Leonore fundet ud af, at der i fængslets dybeste kælder sidder en fange, der har været isoleret i to år. Hun er overbevist om, at denne fange er hendes mand Florestan. Da hun ved, at hun som Fidelio har vundet Roccos tillid, prøver hun at få lov til at hjælpe ham med at passe den isolerede fange men uden held. Fængslets despotiske guvernør Don Pizarro vil kun tillade Rocco at komme i kontakt med fangen.

I det samme kommer en ophidset Don Pizarro ind: Han har fået bud om, at ministeren Don Fernando er på vej til fængslet på uanmeldt besøg for at undersøge et rygte, om at Don Pizarro gemmer personlige fjender af vejen i sit fængsel. For at rydde beviserne af vejen vil Don Pizarro have Florestan myrdet, men Rocco nægter at udføre mordet for ham. Han går kun med til at grave fangens grav – og den forklædte Leonore tilbyder sin hjælp for at finde ud af, om den dødsdømte fange er hendes Florestan.

Leonores bange anelser bekræftes, så snart hun kommer ned i fængselskælderen og hører den isolerede fanges stemme gennem tremmerne. Fangen er Florestan! Da Don Pizarro lidt efter kommer for at myrde fangen, kaster Leonore sig derfor resolut ind foran Florestan og forvirrer et kort øjeblik den rasende Don Pizarro. Heldigvis meldes Don Fernandos ankomst i det samme, og Don Pizarro må forlade det genforenede par for at tage imod sin gæst.

Don Fernando lover at frigive alle fanger, der holdes uretmæssigt indespærret. Han chokeres over at opdage sin gamle ven Florestan blandt fangerne. Da han hører om Leonores mod og trofasthed over for sin mand, giver han hende lov til at løse sin mands lænker. Imens føres den forhadte Don Pizarro bort af en rasende menneskemængde, der endelig kan få sin hævn.

Dirigent: Franz Welser-Möst er østrigsk dirigent. Han er musikalsk leder af Cleveland orkester indtil videre til 2022. Han har været chefdirigent eller musikdirektør flere operaer steder i Europa. Welser-Möst er æresmedlem i Wiener Singverein. Han gennemførte nytårskoncerten i 2011 og 2013, ligesom han gæstedirigerer på operascener i Europa.

Instruktør: Claus Guth er tysk teaterinstruktør, som er meget efterspurgt ikke kun indenfor musikteater, men også indenfor opera. Han har siden 1990 iscenesatte en lang række premierer i Europa og USA. Han har fortolket en lang række af de store operaer af Monteverdi, Händel, Gluck, Mozart, Verdi, Weber og Wagner og mange andre operakomponister. I 2012 iscenesatte Claus Guth Pelléas et Mélisande på Frankfurt Operaen. For denne produktion fik han i 2013 for anden gang den tyske Theatre Award Der Faust i kategorien bedste instruktør Musical Theatre Award. Første gang var i 2010 for Richard Strauss Daphne. I sæsonen 2019-20 står han for 22 opsætning i europæiske operahuse.

Florestan: Jonas Kaufmann er tysk tenor. Han er bedst kendt for sine præstationer i spinto-roller (forstærket/kraftfuld stemme) som Don José i Carmen, Cavaradossi i Tosca, Maurizio i Adriana Lecouvreur og titelrollen i Don Carlos. Han har også sunget førende tenorroller i operaer af Richard Wagner med succes i Tyskland og i udlandet, især på Metropolitan Operaen. Jonas Kaufmann har optrådt på de fleste store operascener rundt omkring. I april 2011 vendte han tilbage til Metropolitan Opera som Siegmund i instruktøren Robert Lepages nye produktion af Richard Wagners Valkyrien. Den 15. februar 2013 fik Jonas Kaufmann sin første optræden i titelrollen som Parsifal på Metropolitan Operaen. I juli 2013 blev Kaufmann tildelt titel af Kammersanger ved den bayerske Statsopera af det bayerske ministerium for kunst. Kaufmann regnes i dag for en af verdens førende tenorer.

Leonore: Adrianne Pieczonka er canadisk sopran. Hun flyttede til Europa og tiltrådte Volksoper i 1989 og Wien Staatsoper i 1991. I 1995 gjorde hun sin britiske debut på Glyndebourne, og debuterede på Metropolitan Opera i 2004. Hendes operarepertoire omfatter Mozart, Britten, og Wagner. Det tyske magasin Die Zeit omtalte hende som “Sieglinde i vor tid.” I marts 2007 blev Pieczonka udnævnt til Kammersanger i Østrig. Hun er sammen med tenoren Michael Schade, de første to canadiske sangere der har haft denne ære. I 2007 blev hun udnævnt til ”Officer af Order of Canada”.

Don Fernando: Sebastian Holecek er søn af en Wienersanger og folkemusiker Heinz Holecek og han lærte i en tidlig alder en række berømte kunstnere at kende, der frekventeres hans hjem. Sebastian Holecek fulgte i fodsporene på sin far på Wien Musikkonservatorium. Han har sunget på alle de store scener i verden. Holecek er også en efterspurgt koncertsanger.

Don Pizarro: Tomasz Konieczny er polsk bas-bariton. Siden 2002/2003 har han været medlem af ensemblet på Nationaltheater Mannheim, hvor han modtog Arnold Petersen prisen for talentfulde unge sangere. Han debuterede på Deutsche Oper am Rhein i april 2006 og i maj 2006 som Wotan (Rhinguldet). I 2006/07 sæsonen blev han medlem af Ensemble på Deutsche Oper am Rhein Düsseldorf. I april 2008 gjorde han også sin debut på Wiener Staatsoper. Dirigenten var Franz Welser-Möst. Tomasz Konieczny har modtaget mange priser, herunder den polske kunst og kulturpris.

Rocco: Hans-Peter König er tysk bassanger. Efter en praktisk uddannelse på den internationale Opera Studio i Zürich Opera House, sang han i forskellige tyske operahuse. Siden sæsonen 2001/2002 er han ensemblemedlem af Deutsche Oper am Rhein. I 2009 blev han tildelt den honorære titel kammersanger. König er primært kendt som Wagner sanger, her har han legemliggjort de mange basroller i Wagners operaer. I 2006 igen i 2008 og 2009 gæstede han som Hagen Nibelungens Ring på Bayreuth Festival. Siden 2006, har König også optrådt på de internationale operaer. Et engagement på Teatro alla Scala blev efterfulgt af optrædener på Royal Opera House i Covent Garden og Metropolitan Opera også her som Hagen. Hans gæsteoptræden har ført ham til Stockholm, Helsinki, Taipei, Tokyo og Sao Paulo ikke kun i Wagnerroller.

×
Denne hjemmeside anvender Cookies af hensyn til sidens funktionalitet.