FYRST IGOR af Alexander Borodin.

Tirsdag d. 17. december kl. 19.15. LIVE fra Opéra National de Paris 2019

Borodins eneste opera, denne store russiske episke fortælling, der er bedst kendt for sine polovetser danse. Operaen stiller spørgsmål ved lederens ansvar i forhold til sit folk. Ved at give afkald på en ren folkloristisk opsætning fremhæver Barrie Koskys produktion det universelt etiske i operaens handling. Titelrollen synges af Evgeny Nikitin.

 Borodins hovedværk Fyrst Igor, denne store russiske episke fortælling, der er bedst kendt for sine polovtsiske danse, stiller spørgsmål om lederens ansvar med hensyn til sit folk. Efter at have overdraget magten til sin despotiske svoger for at gå i krig, bliver Igor taget til fange med sin søn. Fra hans afslag om at forhandle med fjenden til sin hjemkomst opfordrer prinsens gerninger os til at genoverveje vores egne moralske værdier. Ved at give afkald på en elementær folkloristisk opsætning fremhæver Barrie Koskys produktion det universelt etiske i operaens handling.

(*) Arbejdet med Fyrst Igor gik langsomt, og da Borodin døde i 1887 var operaen stadig ikke færdig. Det var komponisterne Nikolaj Rimskij-Korsakoff og Aleksandr Glazunov der gjorde Borodins manuskript færdigt. 

Borodins storslåede opera kan ikke kategoriseres ind under nogen af de vesterlandske operagenrer. Borodin anbefalede i 1869 Vladimir Stasov at skrive noget fra Igor-kvadet (anonymt russisk middelalderepos) denne betydningsfulde kritiker og æstet forsøgte sig med at udforme et drama med udgangspunkt i den historiske sangs fortællende episoder, landkabsbeskrivelser og lyriske refleksioner. Operaens libretto skrev dog Borodin selv og studerede under arbejdet grundigt de historiske og litterære kilder. Han fuldførte dog aldrig librettoen, hvilken også vanskeliggjorde udarbejdelsen af en endegyldig version af operaen, men komponerede kun individuelle afsnit. Under de mange års arbejde med tonesætningen fjernede han sig mere og mere fra Stasovs idealiserende historiedrama og hentede i stedet hovedsagelig inspiration fra det oprindelige epos.

Det som er musikalsk og dramatisk specielt ved Borodins opera, er at to grundlæggende forskellige verdener møder hinanden: det gamle Rusland og det eksotiske Østland. I sin fremstilling af det gammelrussiske miljø arkaiserede Borodin.  Borodin komponerede i gammel folkeviseånd, anvendte kirketoner og melodier som var karakteristisk for den gamle russiske kirkemusik. Men Borodin efterlignede også 1800-talets kærlighedshistorier. Det karakteriserer især figuren Vladimir, men også i en af Igors henrivende melodier og hos Jaroslavna. Polovtsernas musik er tryllebindende, som er typisk for al Borodins orientalske musik. Den har sommetider en air af erotik og er sommetider grovhugget barbarisk. I modsætning til den russiske musik præges de østerlandske melodier af omfattende melismatik (minder om blues).

Alexander Porfiryevich Borodin var russisk læge og kemiker, der havde romantisk musikalsk komposition som sidebeskæftigelse.  Han var en af ​​de fremtrædende russiske komponister fra det 19. århundrede, kendt som “Den mægtige håndfuld”, også kendt som ”De Fem”, en gruppe dedikeret til at lave en unik slags russisk klassisk musik, snarere end at imitere tidligere vesteuropæiske modeller. Borodin skrev kammermusik, symfonier, sange, klaverstykker og vokale værker.

Selvom Borodin mest er kendt som komponist, betragtede han i sin levetid medicin og videnskab som sine primære erhverv, idet han kun praktiserede musik og komposition i fritiden eller når han var syg. Borodin er som kemiker bedst kendt for sit arbejde vedrørende organisk syntese, herunder er han blandt de første kemikere til at demonstrere nukleofil substitution, og han er medopdager af aldol-reaktionen. Borodin var med til at fremme uddannelsen i Rusland og grundlagde Medicine School for Women i Sankt Petersborg, hvor han virkede indtil 1885.

Prolog  

I byen Putivl mønstrer Fyrst Igor sine mænd. Han vil indlede et hærtog mod polovtsernes hersker Kontjak khans styrker. Så formørkes solen. Men Igor ignorerer det advarende jærtegn, selvom hans hustru Jaroslavna beder ham blive hjemme. Han tager afsked med sin hustru og betror riget til sin svoger, fyrst Galitskij. Under lovsange drager Igor og sønnen Vladimir med deres mænd ud i krigen. De to gudokspillere (russisk instrument) Skula og Jerosjka frygter døden mere end at lide ydmygelse som kujoner. De gemmer sig og bliver tilbage i den beskyttede by Putivl. 

Akt 1

Fyrst Galitskij organiserer et festmåltid for at vinde undersåtternes støtte og derigennem tilrane sig Igors trone. Skula og Jerosjka hylder ham allerede som Novgorods nye herre. Han drikker med sine venner, piner bønderne og ydmyger pigerne. Jaroslavna bekymrer sig for Igor, eftersom hun endnu ikke har fået nogen oplysninger fra ham. Pigerne bønfalder Jaroslavna at beskytte dem mod Gailtskij.  Han indbilder sig at han allerede har taget Igors trone i besiddelse. Den bekymrede Jaroslavna underrettes af bojarerne om at den russiske hær har lidt nederlag og at Igor er blevet tilfangetaget sammen med sin søn Vladimir. Fjenden marcherer nu mod hovedstaden og bojarerne står klare til at forsvare deres fyrstinde. Alarmklokken ringer: polovtserne angriber pludselig Putivl. 

Akt 2

I polovtserlejren lokker aftenkulden pigerne til at danse og synge. Igor og Vladimir er blevet tilfangetaget ved Kajalafloden og lever nu livet (ganske komfortabelt) som khanen Kontjaks gæster. Vladimir har forelsket sig i khanens datter Kontjakovna; hun synger først en varmblodig kærlighedsarie i lavt stemmeleje, og de forenes så i en passioneret duet. I natten vandrer Igor rastløst igennem lejren. Han går til af skam over at være fange. Han beklager det uoverlagte hærtog og længes efter sin elskede hustru. Jaroslavna har sendt Orlov, en polovtserman som er blevet døbt og som bor i Putivl, til Igor for at hjælpe denne med at flygte. Men fyrsten vil ikke begå en sådan æreløs handling, eftersom Kontjak khan behandler ham som en gæst. Kontjak tilbyder russeren sit venskab. Sammen skulle begge riger blive uovervindelige og kunne underkue andre folk og riger. Igor tilbageviser tilbuddet. For at opmuntre den dystre fyrste og forsøge at vinde ham for sin plan, kalder khanen til sig lejrens smukkeste kvinder. Disse kærtegner den sørgende Igor, mens mændene danser for at vise udlændingen hvilke stærke krigere de er. (De berømte polovtsiske danse.)

Akt 3

Den forfærdelige khan Gzaks hob vender tilbage efter et røvertogt i Rusland. Triumf og fest. Igor samler et krigsbyttekors op fra jorden, kysser det og synger en arie hvor han opfordrer Rusland til samling mod polovtserne. Igor beslutter sig for at tage imod Ovlovs tilbud om at flygte. Mens vagterne er beruset af sejrsvin, skaffer Ovlur heste. Så kommer Kontjakovna og bønfalder Vladimir om ikke at efterlade hende. Da Igor vil tvinge sønnen at tage afsked, slår hun alarm i hele lejren, men Igor har alligevel held med at undslippe. Kontsjak forbyder sine tropper at forfølge ham og benåder Vladimir, som vies til Kontjakovna.

Akt 4

I det nedbrændte Putivl synger Jaroslavna en klagesang sammen med byens kvinder. Nu ses to ryttere: det er Igor og Ovlov. Jaroslavna og Igor forenes i en stor kærlighedsduet. Skula og Jerosjka har ikke kendskab til at Igor er vendt tilbage, men synger en smædevise om ham. Så ser de at Igors flag igen pryder Putivl. De lader klokkerne klemte, indkalder folket og kundgør Igors hjemkomst. Igor lover at samle en ny armé, og operaen slutter i højtidelig russisk patriotisme.

Dirigent: Philippe Jordan var schweizisk dirigent og musikdirektør for Opéra national de Paris fra 2009 til  2018. Han er pt. i gang med at gennemføre den første rate af en Berlioz cyklus, der kommer til at fortsætte over flere sæsoner. Med sine 42 år hører han til blandt de mest talentfulde dirigenter i sin generation. Derudover var han tilknyttet Wienersymfonikerne som chefdirigent i sæsonen 2014/2015. Philippe Jordan er musikalsk vidunderbarn, han startede som 6-årig. Som 16-årig erhvervede han sit eksamensbevis i klaverinstruktion med udmærkelse. Han har som ganske ung arbejdet som assistent for Jeffrey Tate på Richard Wagners Nibelungens Ring på Châtelet i Paris. Philippe Jordan virker på de største operascener i verden. Ud over at være dirigent optræder han også som pianist, blandt andet ved Schubertiade Schwarzenberg. I sæsonen 2019-20 dirigerer han Nibelungens Ring på Metropolitan, og dirigerer på Bayreuther Festspiele og Opera Nationale Paris.

Instruktør: Barrie Kosky er australsk teater- og operainstruktør. Han er vinder af flere priser. Efter flere produktioner tidligere i Komische Oper Berlin, blev Kosky 2012 udnævnt til chefinstruktør der. Han har siden præsenteret nogle sjældent iscenesatte operetter, såsom Paul Abrahams Ball im Savoy og Oscar Strauss’ Die Perlen der Cleopatra. Kosky vandt prisen som bedste instruktør ved 2014 International Opera Awards 2014. I 2017 skabte han historie, da han blev den første jødiske instruktør på Bayreuth Festival, da han instruerede Die Meistersinger von Nürnberg. Han var også den første instruktør der ikke var medlem af familien Wagner. Han instruerer på operahuse i Europa og USA.

Igor Svyatoslavich: Evgeny Nikitin er russisk bas-bariton, uddannet ved Sankt Petersborgs konservatorium i 1997. Siden sin debut som studerende har han sunget på Mariinsky Theater. Han debuterede på Metropolitan Opera i Sergei Prokofievs Krig og Fred i 2002. Han er regelmæssigt vendt tilbage til Metropolitan. I 2008 blev Nikitin tildelt titlen som æreskunstner i Rusland. Optræder mest i Rusland og Frankrig.

Jaroslavna: Elena Stikhina er en 33-årig russisk spinto-sopran (*). Hun afsluttede sine studier ved Moskva-statskonservatoriet i 2012 og blev hurtigt kendt i hele Europa, da hun vandt første pris på Competizione dell’Opera Linz i 2014 og derefter i 2016 ved at vinde Audience and Culturarte-præmierne på Placido Domingos Competition ‘Operalia’. Hun fik en kæmpe chance, da hun hoppede ind for verdensstjernen Sonya Yoncheva på Pariseroperaen, da denne blev syg. Efter spektakulære debuteringer i Paris og på Metropolitan vakte Elena Stikhina furore i operaverdenen.  

(*) En spinto-sopran (spinto-lyrisk-sopran eller “skubbet lyrik”) er en form for sopranstemme, der har en lyrisk soprans klarhed og lette høje toner, og alligevel kan være “skubbet” på at opnå dramatiske højdepunkter uden at stamme. – F.eks. er Jonas Kaufmann spinto-tenor.

Vladimir Igorevich: Pavel Černoch er tjekkisk heltetenor og spinto-tenor med stærk vægt på den italienske og franske opera fra slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Han synger på operahuse i Europa og Canada. Han vil her i 2019 have debut på Royal Opera London og Metropolitan Opera.

Skula: Adam Paika er polsk bas. Han er tilknyttet Staatsoper Stuttgart.

Jerosjka: Andrei Popov er russisk tenor. Han er uddannet fra St Petersburgs Rimsky-Korsakov Conservatoire. Fortsatte sin uddannelse på Mariinsky Academy of Young Singers. Fra 2007 medlem af Mariinsky Opera Company.

Konchack: Dimitry Ivashchenko er russisk bas. Han er kandidat fra Glinka Conservatory i Novosibirsk. Efter at være flyttet til Tyskland gennemførte han sine studier på Musikhøjskolen i Karlsruhe. Han blev yderst anerkendt både af offentligheden og pressen, da han præsenterede sin første Kong Philip i Don Carlos i den originale franske version i Darmstadt, samt for sin Kaspar i Der Freischütz. Trods sin unge alder vandt Ivashchenko også stor anerkendelse for sin imponerende skildring af Gurnemanz i Parsifal og for Méphistophélès i Gounods Faust. Synger på de store operascener, herunder Metropolitan.

Konchakovna: Anita Rachvelishvii er georgisk mezzosopran. Hun havde sin debut ved Tbilisi operaen, mens hun stadigvæk var studerende. I 2007 kom hun ind på La Scalas operaakademi, hvor hun blev opdaget af Daniel Barenboim. Denne antog hende til titelrollen som Carmen til La Scalas sæsonåbning 2009-2010 sammen med Jonas Kaufmann. Siden har hendes karriere bragt hende til alle de store operahuse i verden. I 2018 havde hun sin debut på Metropolitan. Hun synger de største mezzopartier.

Polovtsian pige: Irina Kopylova russisk sopran. Hun er studerende fra Mariinsky Theatre. Hun fortsatte sine sangstudier i Italien og udgik fra Cimarosa Conservatory i Avellino med Donizettirollen som Norina. Kopylova giver mange koncerter og forestillinger i Rusland, Finland og Italien.

Fyrst Galitsky: Dmitry Ulyanov er russisk bas. Hans virke er for det meste på Stanislavsky operaen i Moskva. Han gæsteoptræder ligeledes mange steder i verden.