NØDDEKNÆKKEREN med musik af Peter Tjajkovskij

Søndag d. 8. december kl. 15. Optagelse fra Wiener Staatsoper 2012

Ethvert barn bør se Nøddeknækkeren mindst én gang. Flotte kostumer, officersuniformer og store kjoler fra det 19. århundrede. Soldater og husarer på heste. Snesevis af børn i balsalsscenen, og at se så mange andre børn på scenen vil helt sikkert glæde børn blandt publikum. Det er en russisk udgave instrueret af Rudolf Nurejev.

Ethvert barn bør se nøddeknækkeren mindst én gang. Men hvis du vil have hende til at huske og ham til at værdsætte balletten, bør man vælge med omhu. Den nye Nøddeknækker på Wien Statsoperaen er ikke noget dårligt valg. Det er en russisk udgave af Rudolf Nureyev, en af hans første store balletter i vesten. Det er meget traditionelle kustumer og meget russisk: fancy officiersuniformer, de store kjoler fra det 19. århundrede. Soldaterne er Napoleons og talrige, der er husarer til hest. Dekorationerne er lige så rige som kostumerne, med fotorealistiske tegnede værelser og massive standure.

På trods af sin egen berømmelse som danser behandler Nureyev historien som et realistisk eventyr, fuld af plot og visuelle effekter som i en Hollywoodfilm. Særligt charmerende er alle de mange børn. Der er snesevis af dem i balsals-scenen, som spiller soldater. At se så mange andre børn på scenen vil helt sikkert glæde publikum. I sidste ende er scenen lige så meget et spejl for børn, som den er for os, de voksne. 

Balletten har hentet sin handling fra den tyske forfatter E. T. A Hoffmann, der i 1816 skrev et uhyggeligt eventyr for voksne, der hed ”Nøddeknækkeren og musekongen”. Den franske forfatter Alexander Dumas oversatte Hoffmanns historie til fransk og kaldte den ”Historien om hasselnøddeknækkeren”. Den franske balletdanser Marius Petipa, der var flyttet til Skt. Petersborg i Rusland, hvor han begyndte at kreere forskellige store eventyrballetter, lavede sammen med komponisten Pjotr Tjajkovskij balletterne ”Svanesøen” og ”Tornerose”. Efter at have læst historien om nøddeknækkeren foreslog han Tjajkovskij, at de skulle lave en ballet sammen. Den fik den mere mundrette og salgbare titel ”Nøddeknækkeren”, hvad den siden har heddet.

Efter uropførelsen af balletten skrev Tjajkovskij til sin bror Modeste: ” … man bliver helt træt i øjnene af al den pragt.”  –  En avis skrev: ”Med hensyn til musikken er det svært at sige, hvilket nummer der er bedst, for alt fra ende til anden er smukt, melodiøst og originalt.” – I 1934 blev Nøddeknækkeren opført uden for Rusland for første gang. Det var i London, og i 1940 kom den til USA (i en forkortet udgave). Den måske mest berømte opførelse af Nøddeknækkeren er den, Balanchine satte op i New York i 1954. I Danmark blev en lille del af Nøddeknækkeren opført første gang i 1949. Først i 1971 kunne man se hele balletten. Det var balletmester Flemming Flindt, der satte den op på Det Kongelige Teater. I de seneste år er den blevet opført I Tivolis Koncertsal i december måned af Den Kongelige Ballet og Tivolis Symfoniorkester.

Det er juleaften hos familien Stahlbaum, og der kommer gæster. En af dem er onkel Drosselmeier, som både er spændende og lidt uhyggelig. Drosselmeier er Claras gudfar, og han har gaver med til alle børnene, bl.a. en stor nøddeknækker i form af en mand. Da den går i stykker, trøster Clara den, og giver den sin yndlingsdukkes seng.

Gæsterne går og børnene skal i seng. Clara lister op og ser til den syge nøddeknækker. Den lyser mærkeligt. Store mus kommer frem og slås med legetøjssoldaterne, anført af nøddeknækkeren. Clara kaster en sko efter musekongen, som dør. Så bliver nøddeknækkeren til en smuk prins, som tager Clara med til sit kongerige.

De kommer til bolchelandet og bliver modtaget af Sukkerfeen. Der bliver holdt en stor fest til ære for Clara som tak for, at hun frelste prinsen. Der er mange forskellige danse ved festen. Den sidste er en stor blomstervals. Bolchefeens dans kommer lige inden ballettens slutning, hvor Clara er blevet en unge pige og får sin prins.  

Dansere: Clara: Liudmila Konovalova – Prinsen/Drosselmeyer: Vladimir Shishov – Fritz: Davide Dato – Luisa: Emilia Baranowicz