TRYLLEFLØJTEN af Wolfgang Amadeus Mozart

Tirsdag d. 5. november kl. 19.30. Optagelse fra Salzburg Festspiele 2018

Det bliver ikke meget bedre end dette i den amerikanske instruktør Lydia Steiers farverige eventyrproduktion, der fremkalder magiske scener. Det er Hollywoodstjernen Klaus Maria Brandauer, der som bedstefaren læser den fantastiske historie om Taminos søgen op for sine tre børnebørn. Constantinos Carydis leder et ungt ensemble af verdensklasse sangere.

Det er blevet en forestilling for hele familien, denne farverige eventyrproduktion af Mozarts tidløse mesterværk. Det er magiske scener den amerikanske instruktør Lydia Steier fremkaldte på Salzburg Festivalen 2018. – Her er en bedstefar, som vi først ser til middag med sin velstående familie i et hus i Wien lige før den første verdenskrig, som læser “Tryllefløjten,” den fantastiske historie om Taminos søgen for sine tre børnebørn. – Det er Hollywoodstjernen Klaus Maria Brandauer der som bedstefaren læser for sine børnebørn. Det bliver ikke meget bedre end dette.

Constantinos Carydis leder et ungt ensemble af verdensklassesangere.

Mozarts Tryllefløjten (KV 620) er blandt de mest opførte operaer i nyere tid. Selvom Tryllefløjten er et syngespil pga. af den talte tekst, benævnes den i almindelighed som opera. Førsteopførelsen fandt sted i Wien 30. september 1791 på (Freihaustheater auf der Wieden). I Danmark fandt førsteopførelsen sted i 1826, hvor den blev modtaget med jubel. Mozart havde tidligt et velvilligt publikum i København. (Opført 384 gange i perioden 1826-1992)

Handlingen er inspireret af Christoph Martin Wielands historie “Lulu oder Die Zauberflöte”. Librettoen som Schikaneder præsenterede for Mozart, er en klassisk fortælling om to elskende, der må igennem hårde prøvelser, inden de endelig kan falde i hinandens arme for evigt. Det kommer til udtryk i Papagenos og Papagenas historie, hvor trylleriet og balladen sker. Men Tryllefløjten har også i Tamino og Pamina dybereliggende lag, som fortæller om lysets kamp mod mørket og har betydningslag ind i Frimurerbevægelsen, hvor kærlighed, tilgivelse, tolerance og broderskab var nøgleord. Herfra kommer inspirationen til mange af de i operaen forekommende optagelsesceremonier, ritualer og prøvelser.

Både Schikaneder og Mozart var ivrige frimurere, og librettoen er fuld af mere eller mindre dulgte henvisninger til brødrenes stræben mod en højere visdom. At der ikke kom et lærestykke ud af dette, men et ægte musikdrama, er et under i operaens historie.

(*) Emanuel Schikaneder var et mangesidet teatermennesker og spillede en afgørende rolle ved Tryllefløjtens tilblivelse. Schikaneder sang selv Papagenos rolle ved uropførelsen, han hørte ikke selv til de største sangere. Han skrev 55 teaterstykker og 44 librettoer.

Schikaneders formål med Tryllefløjten var, at det skulle være underholdning for et forstadspublikum, lystigt som det wienersyngespil det nu engang var. Uden Mozarts vidunderlige musik ville stykket ikke engang have været en fodnote i operaens historie. Hvad der nu kom ud af det var en af de mest elskede operaer. Med en styrke som få kan mestre, holder Mozart de forskellige stilarter (italiensk opera seria, opera buffa og tysk syngespil) sammen og skaber en fantastisk sammenfletning af disse. Hvor 1.akt er fest og ballade i bedste eventyrstil, hæver Mozart operaen i 2.akt op på et højere plan. Det er ikke kun Tamino, der bliver underkastet prøver, også Pamina bliver underkastet ild- og vandprøven, og dette er bemærkelsesværdigt, da frimurerordenen kun bestod af mænd. Men for Mozart var prøven på deres kærlighed vigtigere end frimurernes dogmer.

Tryllefløjten er såvel et eventyr som et drama af format, der taler til både børn og voksne til alle tider. I 1795 fandt opførelse nr. 200 sted, noget enestående i datidens teaterpraksis. Selveste Goethe lod Tryllefløjten opføre 82 gange i Weimar og havde planer om en del nummer to, men da var Mozart død.

1. Akt

Prins Tamino bliver forfulgt af en slange og besvimer, men bliver frelst af 3 damer, som står i Nattens Dronnings tjeneste. Fuglefængeren Papageno kommer forbi på sin jagt efter sjældne fugle og tager æren for slangens død. Damerne straffer ham for hans praleri. De viser Tamino et portræt af Nattens Dronnings datter, prinsesse Pamina, og han forelsker sig straks i portrættet. Nattens Dronning viser sig nu og fortæller, at Pamina er blevet bortført af en ond dæmon, troldmanden Sarastro. Tamino lover at drage ud for at befri Pamina. Med sig på den farefulde færd får han en tryllefløjte og et klokkespil samt Papageno og 3 drenge som ledsagere. Den sorte slave Monostatos vogter over Pamina, som flygter fra hans tilnærmelser, men det lykkes Papageno at skræmme ham væk. Sammen forsøger Pamina og Papageno at finde Tamino.                                                  

De 3 drenge har ledt Tamino hen til 3 templer. Ved Fornuftens og ved Naturens tempel bliver han afvist, da han banker på, men ved porten til Visdommens tempel møder han en gammel tempelvogter. Vogteren afviser historien om Paminas bortførelse. Sarastro er ikke en ond dæmon, tværtimod, han hersker i Visdommens tempel.  

Monostatos har fanget Pamina og Papageno, men klokkespillet tryllebinder og lammer slaverne. Sarastro vender hjem fra jagt, Pamina tilstår sit flugtforsøg, og da Monostatos kommer ind med Tamino, som han har fanget, idømmer Sarastro slaven en straf på 77 stokkeslag for hans tilnærmelser til Pamina.   Tamino og Papageno bliver ført ind i templet til de prøvelser, der skal afgøre, om de er værdige til optagelse i broderskabet.  

 2. Akt

I templet samles de indviede og forbereder Tamino og Papageno på de kommende prøvelser. Blandt andet skal de underkaste sig absolut tavshed. De 3 damer dukker op og frister dem til at tale, men uden held. Monostatos vil kaste sig over den sovende Pamina, men standses af Nattens Dronning, som er trængt ind i templet. Hun giver Pamina en dolk og kræver, at hun skal dræbe Sarastro, ellers vil hun forstøde sin datter for evigt. Monostatos trænger sig igen på, men denne gang reddes Pamina af Sarastro. Sarastro taler indtrængende til Pamina om tilgivelse og næstekærlighed.  

Tamino og Papageno er stadig pålagt absolut tavshed. Papageno taler med en gammel kone, som forvandler sig til den yndige unge Papagena og derefter forsvinder igen. Tamino er mere standhaftig, og selv ved synet af den ulykkelige Pamina tier han.  

De indviede glæder sig over Taminos sjælelige mod og styrke. Pamina bliver ført ind til et sidste farvel. De bliver skilt fra hinanden og fra Papageno.  

Papageno lader det magiske klokkespil klinge i en munter vise. Papagena viser sig og forsvinder igen.  Pamina tror at have mistet Taminos kærlighed og vil tage sit eget liv. De 3 drenge standser hende og fortæller, at Tamino stadig elsker hende. Tamino beder de to harniskklædte vogtere om at åbne rædslens porte til de sidste prøvelser. Pamina når frem til ham, og sammen går de under den fortryllede fløjtes beskyttelse gennem ild og vand. Det var Paminas far, der i sin tid under et frygteligt uvejr skar fløjten ud af en tusind år gammel eg.                            Nu har den hjulpet de elskende gennem den sidste prøve, og et usynligt triumfkor forkynder deres indvielse.   Nu er det Papageno, der vil tage sit eget liv. De 3 drenge minder ham om klokkespillets magi. Det maner Papagena frem, og nu, da han har bevist sin trofasthed, bliver hun hans kone.  

Nattens Dronning, Monostatos og de 3 damer kommer for at nedbryde templet. Men de kommer for sent og styrtes i afgrunden. De unge elskende har vundet hinanden og verden – både dagens og nattens rige – som fremtidens herskerpar. 

Dirigent: Constantinos Carydis er græsk dirigent. Han er aktiv i både i de symfoniske og opera repertoirer. Han vandt 2011 Carlos Kleiber-prisen udstedt af den bayerske statsopera i München. Han virker som operadirigent på tyske operahuse.

Instruktør: Lydia Steier er amerikansk operainstruktør, der har gjort en international karriere i Tyskland. Hun stod for den schweiziske premiere af Stockhausens Donnerstag aus Licht, valgt af kritikere som årets bedste produktion i 2016.  I sæsonen 2019-20 står hun for 11 iscenesættelser på forskellige europæiske operascener.

Nattens dronning: Emma Posman er en ung belgisk sopran. Hun har opnået højeste udmærkelse i sin magistergrad i sang ved Gentens kongelige konservatorium. Samtidig blev den unge sopran medlem af ACADEMY i ROH Monnaie, Bruxelles i 2017. Emma Posman har en stor affinitet til Lied-repertoiret og indgår i en meget efterspurgt duo sammen med pianisten Bert De Rycke. Emma Posman, som er medlem af “Salzburg Young Singers Project, 2018 deltog som Nattens Dronning i Salzburg Festivals forkortede version af Mozarts Tryllefløjten for et ungt publikum. Hun fik mulighed for på stedet at erstatte Nattens dronning – på scenen! – i festivalens vigtigste produktion af denne Tryllefløjte.

Pamina: Christiane Karg er tysk sopran. Den prisbelønnede sanger blev kendt for at udføre Mozart-roller på Salzburg Festival og fik en international karriere. Hun er vinder af flere priser. I sæsonen 2019-20 synger hun i Wien og tyske operahuse.

Tamino: Mauro Peter er schweizisk tenor. I 2012 deltog han i Salzburg Festival Young Singers Project, og det år vandt han førstepris i Robert Schumann International Competition. Han sluttede sig til Zürich Opera House i 2013/14. Peter havde sin debut på Royal Opera i 2017/18 sæson som Tamino.

Papageno: Adam Plachetka er tjekkisk bas-bariton. Han er vinder af flere sangkonkurrencer i Tjekkiet. I 2007 l havde han sin debut på Salzburg Festival. I september 2010 blev han medlem af ensemblet i Wiener Staats- oper.

Papagena: Maria Nazarova er russisk koloratursopran på vej mod toppen. Hun blev medlem af Wiener Staatsoper 2015-16. Nazarova blev en sensation i 2017 som Adele I nytårsforestillingen af Flagermusen. I 2018 optrådte hun i den samme rolle på La Scala. Hun blev af La Scala engageret til en stor rolle i sæsonen 2019-20. Nazarova får sin debut 2020-21 på både Opéra national de Paris og New National Theater Tokyo.

Den gamle Papagena: Birgit Linauer er østrigsk skuespiller, kendt fra TV.

Bedstefaren: Klaus Maria Brandauer er østrigsk skuespiller og direktør. Han er også professor på Max Reinhardt Institut. Brandauer er internationalt kendt for blandt andet sine roller i Mephisto, Never Say Never Again, Out of Africa, o.a.

Sarastro: Matthias Goerne er en af ​​de mest alsidige og internationalt efterspurgte vokalister og en hyppig gæst på berømte festivaler og koncertsale. Han har samarbejdet med verdens førende orkestre, ledere og pianister. Han har optrådt på verdens største operascener, herunder Metropolitan Opera.

Monostatos: Michael Porter er en ung amerikansk tenor. Han fik sin Bachelor Music grad i Vocal Performance i 2011. Han er engageret på Frankfurter Opernhaus.