Corona-virus og biografbesøg

Tisvilde Bio er på linje med resten af de danske biografer blevet bedt om at forholde sig til den verserende Corona-virus:

De primære anbefalinger fra Danske Biografer er:

  • At opsætte informationsmateriale om, at man fraråder deltagelse af personer med symptomer på luftvejsinfektion.
  • At sikre udstrakt tilgængelighed til håndsprit og vådservietter.
  • At placere stole med større afstand end normalt.
  • At observere deltagerne – har én eller flere udtalt hoste og/eller nysen skal man overveje, om vedkommende bør være til stede i biografen

Tisvilde Bio vil derfor:

  • opsætte vådservietter og håndsprit i foyer i Tisvilde Bio.
  • opfordre de af vores gæster som har tegn på infektion til at blive hjemme.
  • opfordre vores gæster til at vise hensyn og evt, fordele sig rundt i salen

Tisvilde Bio vil løbende forholde sig til de informationer som er tilgængelig fra offentlige kilder som f.eks. www.coronasmitte.dk.
Der er pt. ingen grund til ikke at gå i biografen hvis du er rask. Gæster som er i risikogruppen for at blive meget syg ved smitte, skal selvfølgelig tage deres forholdsregler.

Hvis du er hjemkommet fra risikoområder i udlandet eller er i nær komtakt med andre der har været i risikoområder jævnfør anvisninger fra udenrigsministeriet, håber vi at du viser hensyn og følger gældende anbefalinger.

Vores mange frivillige i Tisvilde Bio har ingen mulighed for at vurdere om vores gæster har en uskyldig forkølelse eller en smitsom virus. Alligevel forbeholder vi os ret til at opfordre gæster med tydelige symptomer, at få deres billet refunderet og tage hjem igen. Vi håber på forståelse herfor.

Alle er meget velkommen til at kontakte Tisvilde Bio via vores kontaktformular her

Denne hjemmeside anvender Cookies af hensyn til sidens funktionalitet.