Mød Søren KragH Jacobsen 9. maj

Med udgangspunkt i filmen LILLE SOMMERFUGLS tematikker inviterer instruktør Søren Kragh-Jacobsen til en snak i biografsalen omkring passionen for det lokale samfund, hvad det lokale samfund egentligt kan og hvorfor det er så vigtigt at værne om.

Til samtalen vil Mads Egmont Christensen være Sørens lokale gæst og samtalen varer 30 minutter efter visning af Lille Sommerfugl søndag den 9. maj.

Om filmen:
Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster har hovedrollerne i denne morsomme og varme kærlighedsfortælling fjernt fra storbyen. Den stædige landmand og svineavler Ernst og hans livsledsager Louise inviterer til guldbryllup i det lokale forsamlingshus med både dansktop-musik og svingom. Men familien bærer på flere hemmeligheder, og Ernst gemmer påden største… I løbet af en festlig, berusende, overraskende, gribende og vemodig aften pibler sandhederne frem. Kærligheden spirer og udfordres i flere generationer, og familien sættes på den ultimative prøve.

×
Denne hjemmeside anvender Cookies af hensyn til sidens funktionalitet.