La Traviata

Torsdag 20. juni 2021 kl. 15:00

Opera i 4 akter efter romanen “Kameliadamen”

La traviata er en opera af Giuseppe Verdi komponeret 1853. Operaen havde sin uropførelse den 6. marts 1853 på Teatro La Fenice i Venedig under navnet Violetta.

La traviata følger handlingen i Alexandre Dumas den yngres roman Kameliadamen. La traviata handler om den prostituerede Violetta, der forelsker sig i Alfredo og ønsker at skabe sig en ny tilværelse med ham. Men det vil ødelægge Alfredos familie, og alt ender tragisk. Handlingen udspiller sig i Paris og omegn i det 19. århundrede.

Varighed: ca. 2t. 57m. inklusiv 2 pauser

Giuseppe Fortunino Francesco Verdi var italiensk romantisk komponist, der primært komponerede opera. Han var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige komponister. Han følger den franske og tyske indflydelse og bryder med sin tids bel-canto-klichéer og stiller sangen i musikdramaets tjeneste. Han komponerede blandt andet en række operaer med politiske budskaber. I 1850’erne opnåede hans kunst verdensry. 

Verdi var også en stor patriot og meget aktiv i processen for Italiens samling, der fandt sted i 1860. Han var deputeret i det første republikanske parlament i Torino 1850 og senere senator i Rom 1860. Han oplevede store kunstneriske sejre, men også kunstneriske nederlag og familiære tragedier, som han aldrig kom sig over. Verdi havde mere eller mindre trukket sig tilbage til sit landsted, da hans anden kone Peppina, Giulio Ricordi og Arrigo Boito fik lokket Verdi til at skabe sine ypperligste og bedste operaer, ”Otello” og ”Falstaff.” En medvirkende årsag kunne være Verdis kærlighed til Shakespeare. 

Verdi var 80 da han skabte ”Falstaff,” som blev hans sidste opera. Da Verdi engang blev spurgt om hvilket af hans arbejder han betragtede som sit største, svarede han ”Det kan der ikke herske tvivl om, det er det hvilehjem for ældre musikere og sangere jeg har bygget i Milano.” – Et storslået menneske, der afviste al pomp og pragt, når det gjaldt ham selv.

Første akt: En salon i Violetta Valérys hjem.
Der er stort selskab hos den smukke Violetta Valéry, der holdes under luksuriøse forhold af sin elsker, Baron Douphol. Grev Gaston de Létorières ankommer og præsenterer sin ven, Alfredo Germont, der ifølge Grev Gaston er en beundrer af Violetta, og som under hendes seneste sygeleje spurgte til hendes befindende hver dag. Samtalen ophidser Baron Douphol, som ikke viste Violetta nær så stor interesse under hendes sygdom, og han nægter at udbringe en skål på grevens opfordring. I stedet udbringer Alfredo skålen, hvori han hylder skønhedens nydelse og kærlighedens berusende kraft. Da selskabet er på vej til de tilstødende saloner for at danse, bliver Violetta svimmel. Alfredo bliver tilbage og tilstår, at han har elsket hende længe. Violetta afviser hans kærlighed, men tilbyder ham venskab. Festen slutter. Violetta føler sig dybt berørt af Alfredos

kærlighedserklæring og kommer i tvivl, om hun skal følge sit hjerte. Hun skubber tanken fra sig og kaster sig ud i Paris’ vilde hav af nydelse og glæder.

Andet akt: Et landsted uden for Paris.
Kærligheden har sejret. Alfredo og Violetta bor nu i landlige omgivelser uden for Paris. Annina, Violettas tjenestepige og fortrolige, fortæller Alfredo, at hun netop har solgt alle Violettas ejendele i Paris for at betale hendes gæld. Alfredo indser med skam, hvilke ofre Violetta har bragt for at leve sammen med ham. Han tager straks til Paris for at skaffe penge til at opretholde deres levevis. Imens modtager Violetta en invitation fra veninden Flora, men hun har ikke lyst til fest. Uventet modtager hun besøg af Alfredos far, Giorgio Germont, der frygter, at Alfredo er ved at ruinere sig selv på grund af hende. Violetta kan dog bevise, at den finansielle sandhed er lige det modsatte. Germont beder Violetta om at bryde med Alfredo, da deres forbindelse bringer Alfredos søsters forestående giftermål i fare. Den unge piges ægteskab er vigtigere end Violettas og Alfredos forhold, der alligevel vil høre op, mener Germont, når Violettas skønhed viger for alderen, og kedsomheden sætter ind. Violetta overtales til at opgive Alfredo og ikke indvie ham i deres samtale. Violetta er ved at skrive et afskedsbrev til Alfredo, da han vender tilbage. Under påskud af, at hun vil lade far og søn tale alene sammen, drager hun til Paris og lader et bud bringe hendes afskedsbrev til Alfredo. Alfredo opsluges af sorg og raseri over Violettas afvisning og afslår faderens bøn om at vende tilbage til familien. Han finder Floras invitation og tager derhen, glødende af hævnlyst.

Tredje akt: Flora Bervoix’ salon.
Samme aften ankommer Alfredo, netop som gæsterne har sat sig til spillebordene. Violetta kommer ind, ledsaget af Baron Douphol. Alfredo sidder i held, for, som han forklarer, den, der har uheld i kærlighed, har held i spil. Baronen bliver rasende over Alfredos uforskammethed og udfordrer ham til et spil, som Alfredo vinder. Da selskabet går til middag, bliver Violetta tilbage for at overtale Alfredo til at forlade selskabet for at undgå en duel. Violetta er bundet af sit tavshedsløfte til Germont og erklærer, at hun elsker baronen. Skummende af jalousi kalder Alfredo gæsterne ind i stuen og kaster alle de vundne penge for Violettas fødder. Hendes underhold er tilbagebetalt. Germont ankommer og tilslutter sig selskabets bebrejdelser af Alfredos opførsel. Alfredo indser, at følelserne er løbet af med ham. Han er sønderknust, men baronen kræver duel.

Fjerde akt: Violettas soveværelse.
Violetta ligger i sit værelse dødeligt syg og ruineret. Doktor Grenvil fortæller Annina, at Violetta kun har få timer tilbage. Karnevallets gadefest lyder ind gennem vinduerne, og Violetta giver Annina besked på at dele Violettas sidste penge ud til de fattige. Violetta genlæser et brev fra Germont: Alfredo har såret baronen i duel og er rejst til udlandet. Germont har fortalt ham om Violettas offer, og Alfredo vil skynde sig tilbage for at få hendes tilgivelse, men Violetta er bange for, at han kommer for sent.

Dirigent: Michele Mariotti er italiensk dirigent. Han debuterede 2005. Han har været dirigent på Bolognas Teatro Comunale siden 2014. Udover at dirigere på de store europæiske operascener har han gæstedirigeret på New York Metropolitan Opera, Lyric Opera i Chicago og Los Angeles Opera.

Instruktør: Simon Stone er australsk film- og teaterinstruktør, forfatter og skuespiller. Han er en af de mest anerkendte instruktører i vores tid. Stone er vinder af et utal af priser indenfor teater og film. Hans karriere som operainstruktør startede med Korngolds Die tote Stadt i 2016, en opera han har opsat flere steder i Tyskland igen i den kommende sæson. Han debuterer på Paris operaen med La traviata her i 2019.

Violetta Valéry: Pretty Yende er sydafrikansk sopran. Hun startede sin karriere i Riga. I 2010 var hun den første kunstner i Wien Belvedere Konkurrencens historie, der blev tildelt førstepræmie i kategorierne opera og operette. I 2011 vandt hun Placido Domingo Operalia Konkurrencen og kom på La Scala Academy for unge kunstnere i Milano. I januar 2013 havde hun sin New York debut på Metropolitan Opera, hvor der har været bud efter hende flere gange. Hun har ligeledes optrådt på de store europæiske scener i de store sopranroller. Pretty Yende anses som en af dagens mest lysende unge sopraner.

Flora Bervoix: Den franske mezzosopran Catherine Trottmann er en af de kommende stjerner i operaverdenen. Gradueret fra den prestigefyldte Conservatoire National Supérieur de Musique et Danse de Paris i juni 2014 blev Catherine Trottmann tidligt bemærket for rigdommen af hendes timbre og hendes sceniske indlevelse. Hun vandt flere priser i konkurrencer, blev tildelt Révélation lyrique de l’ADAMI i 2015 og Lyrisk åbenbaring ved Victoires de la Musique 2017. Synger for en stor del på franske operascener i sæsonen 2019-20.

Alfredo Germont: Benjamin Bernheim er lyrisk fransk tenor kendt for sin fortolkning af italienske og franske roller. Bernheim sluttede sig til Opernhaus Zürichs stab i 2010. Sæsonen 2015/16 markerede et vendepunkt i Bernheims karriere, da han begyndte at debutere i ledende tenorroller på operahuse i hele Europa og USA. Her i 2019 underskrev han en eksklusiv kontrakt med Deutsche Grammophon, og hans debutalbum forventes i efteråret 2019.

Giorgio Germont: Jean-Francois Lapointe er født i Quebec. Som barn spillede han klaver og violin. Som 16-årig helligede han sig helt sang og debuteree som 17-årig. Jean-Francois Lapointe har sunget mere end tres roller i adskillige store operahuse rundt om i verden. Især kendt for sine mange store roller som lyrisk baryton. Ikke mindst berømt for sin optræden i Ambroise Thomas ’Hamlet’ i København. I løbet af de seneste sæsoner i rollerne som Chorèbe (Les Troyens) i Genève, Escamillio, (Carmen), i Lausanne, Frankrig. Hans optræden som Pelléas i Debussys Pelléas et Mélisande, er foreløbig et af hans karrieres højdepunkter.

Annina: Marion Lebègue er fransk mezzosopran. Udover gæsteoptræden på Bregenz Festival synger hun først og fremmest på franske operascener.

Baron Douphol: Christian Helmer er ung fransk bariton. Han synger først og fremmest på franske operascener.

Doktor Grenvil: Thomas Dear er fransk bas. Han havde sin debut på Monte Carlo Opera. I januar 2011 var han præmievinder ved Viñas Konkurrence i Barcelona, der åbnede dørene til en international karriere. Dear synger på de franske operascener.

×
Denne hjemmeside anvender Cookies af hensyn til sidens funktionalitet.