A World gone mad – Gribskov DOX

Tisvilde Bio er igen i år, en del af Gribskov DOX – 17. marts kl. 19:00

Midt i krigens skygge fandt Astrid Lindgren lys og håb og ikke mindst hendes indre forfatter  -og ved krigens udgang skabte hun en af verdenens mest elskede figurer.

Astrid Lindgrens elskede fortællinger har leveret stof til drømme hos utallige børn og voksne,hendes bøger  er solgt i mange millioner eksemplarer overalt i verden.Astrid var ung kvinde i 30’rnes Stockholm, hvor hun med egne ord, endnu blot var skribent, ikke rigtig forfatter. Da en ny verdenskrigs mørke trækker op i horisonten, ser hun til med fortvivlelse. Da Tyskland i 1939 invaderer Polen og krigen er i gang, begynder hun at føre den dagbog, der bliver hendes følgesvend i de svære år under krigen. Hun sætter ord på sine tanker om livet, døden og kunstens rolle i krigens skygge. En slags åndelig oprustning i Lindgrens formative år. Det er grundstoffet til den elegante, dybe  og menneskelige film vi skal se. Der er genskabt situationer fra Lindgrens liv i Stockholm og Skærgården, samtaler med familien  og selvfølgelig også historien om hvordan Pippi Langstrømpe blev født.

Thomas Wivel, dansk standups Godfather holder oplæg, er selv meget interesseret i åndelig oprustning og er begyndt på teologistudier.

Billetpris: 50,-.

×
×

Kurv

Denne hjemmeside anvender Cookies af hensyn til sidens funktionalitet.