Askepot

Torsdag 7. april 2022 kl. 19:15

Opera LIVE: ASKEPOT fra Paris
160 minutter med 1 pause.

Jules Massenet forsøgte uden tvivl at fortrylle sin tid, da han satte Charles Perraults eventyr Askepot til musik.
Med Cendrillon / Askepot tilbyder komponisten os et af sine mest attraktive værker, i modsætning til andre operatilpasninger af fortællingen. Den ondskabsfulde stedmor og kvinderne omkring hende giver værket en tone, hvis utallige nuancer bekræfter Claude Debussys vurdering af Massenet som “den kvindelige sjæls musikhistoriker”. Ved at pryde feen med en uvirkelig koloraturklang og lade en sopran synge prinsen, tilbyder komponisten os en vokalfestival båret af en rigt varieret orkestrering, der veksler mellem mozartiansk finesse, citater i barokstil og store romantiske overtoner. For at markere tilføjelsen af Cendrillon / Askepot til Paris Operaens repertoire spiller instruktøren Mariame Clément på mytens fantasiside. Operaen fik aldrig en velfortjent placering i operarepertoiret, da den kom til at stå i skyggen af Rossinis Cendrillon / Askepot.

Om Il turco in Italia. Efter fiaskoen med Hadrian i Palmyra i Milano ønskede la Scala i stedet at opleve Rossini som berømt buffakomponist, og gav ham Romanis libretto til Il turco in Italia. Handlingen havde en vis lighed – med omvendte fortegn – med Rossinis Italienerinden i Algier, og mange af publikum troede at den nye opera var en parodi på den tidligere. Fornærmet på la Scalas vegne forlod mange blandt publikum teatret allerede efter første akt, og det varede derfor noget, før operaen slog igennem.


Gioacchino Rossini 1792-1868: ”il tedeschino” (den lille tysker) kaldte man Rossini i samtiden, fordi man syntes at hans musik lignede Mozarts italienske operaer, og det gjorde de også til en vis grad. Men Rossini er først og fremmest italiener, han skrev mellem 35 og 40 operaer. Han var i samtiden anerkendt såvel for sine seriøse operaer som for sine komiske. Det er en uløst gåde, hvorfor Rossini opgav at komponere operaer efter Wilhelm Tell (1829). Rygterne i samtiden var mange. Han opgav dog ikke helt at komponere, men skrev nogle kirkelige værker, sange og klaverstykker. Det er kun få af hans operaer, der opføres i dag, udvalget er dog blevet større efter 2. verdenskrig. Men et udvalg af hans ouverturer hører til orkestrenes faste repertoire. I Italien regnes han sammen med Bellini og Donizetti til de største operakomponister i perioden 1800-1850, den periode som også kendes som bel canto. På titelbladet til sit kirkelige værk Petite messe solennelle skrev han følgende: ”Tilegnet Vorherre. Kære Vorherre, du ved jeg blev skabt til komisk opera, alligevel tilegner jeg dig denne lille højtidelige messe og håber på en plads ved din side i himlen.” Sandelig! Rossini var også kendt som en stor spøgefugl. Ligeledes for de retter, han selv komponerede, f.eks. Tournedos a la Rossini.

Om bel canto. Bel canto er et begreb, der dækker flere områder. Inden for operaen er det en betegnelse for den klangskønne sang, modsat den deklamatoriske. Det er et italiensk begreb, som refererer til en sangstil og teorien bag en sangteknik, som opstod i Italien mod slutningen af 1500-tallet og nåede et højdepunkt i begyndelsen af 1800-tallet. Efter 1850 afløses den af verismen og med fremkomsten af Verdis operaer. I dag er det først og fremmest operaer skrevet af Vincenzo Bellini (1801-1835), Gioacchino Rossini (1792-1868) og Gaetano Donizetti (1797-1848) der kendes som bel canto operaer, men der var mange andre dygtige og ansete operakomponister i Italien i første halvdel af 1800 -tallet. Det er dog de tre nævnte, som kom til at blive stående tydeligst for eftertiden.

I dag tænker vi ikke på, at Bellini, Rossini og Donizetti i sidste halvdel af 1800’tallet faktisk forsvandt mere eller mindre ud i mørket, indtil de blev genopdaget efter 2. verdenskrig, hvor de atter kom frem. I dag er et fåtal af deres operaer igen faste bestanddele på verdens operascener. Også enkelte få andre fra bel canto tiden er undtagelsesvis blevet opført.

Uropført Rom 1814
Den Jyske Opera 1974

1. akt.
Stedmoren Madame de la Haltieres og hendes døtre Noémie og Dorothée skal til bal hos prinsen, mens steddatteren Lucy (Askepot) som sædvanlig skal blive hjemme. Da de taget afsted, drømmer Askepot om selv at komme til ballet, og en fe tryller hendes fattige dragt om til en pragtfuld kjole og giver hende lov til at gå med til ballet, hun skal blot huske at være hjemme inden midnat.

2. akt.
Prinsen skal vælge en brud under ballet, men ingen af de fremmødte piger interessere prinsen. Først da Askepot viser sig, forelsker han sig umiddelbart, men selv om hun lover at blive hans, skynder hun sig bort da klokken slår 12 og i skyndingen taber hun sin ene sko.

3. akt.
Da alle er kommet hjem efter ballet, fortæller stedsøstrene Askepot om den fremmede pige, der efter deres opfattelse opførte sig som en tøjte, og Askepots bliver så skamfuld, at hun beslutter at flygte til sin barndoms hjem, hvor hun var så lykkelig. Undervejs kommer hun gennem feernes skov, hvor hun møder prinsen, og feerne dysser dem begge i søvn.

4. akt.
Askepot er blevet bragt tilbage til stedmorens hus i sovende tilstand, og hendes fader fortæller hende, da hun vågner, at hun i søvnen har ytret sig om tabet af en sko. Ude på gaden bliver alle pigerne i byen opfordrede til at komme op til kongeslottet for at prøve den glassko, som Askepot tabte, for at prinsen skal kunne finde sin elskede igen. Feen bringer Askepot op på slottet, hvor hun til almindelig jubel bliver forenet med prinsen.

Dirigent: Carlo Rizzi er italiensk dirigent. Hans operadebut var i 1982, med Donizettis L’ajo nell’imbarazzo. I 1985 vandt han den første Toscanini Conductors Competition i Parma. Han har været musikdirektør for Welsh National Opera. Han er blandt dagens fineste dirigenter. Hans arbejde er anerkendt for sin dynamiske energi, indsigt og fængslende følelsesmæssige kraft. I 2005 dirigerede han La traviata på Salzburg Festivalen.

Rizzi er efterspurgt af de største operahuse. I sæsonen 2021-2022 dirigerer han 12 forestillinger i store operahuse.

Instruktør: Mariame Clément er fransk instruktør. Efter praktik hos Staatsoper Unter den Linden begyndte hun at arbejde som assisterende instruktør for forskellige operahuse i Europa. Hun debuterede som instruktør i 2004 med Rossinis Il Signor Bruschino og Puccinis Gianni Schicchi i Lausanne. Hendes produktion af Offenbachs Barkouf i 2018 var den første forestilling siden 1860 af dette nyopdagede større stykke af Offenbach. Produktionen modtog prisen for bedste genopdagelse ved Oper 2019’s priser. I 2020 modtog hendes produktion af Don Quichotte (Bregenz Festspiele) Österreichischer Musiktheaterpreis pris for årets bedste produktion. Yderligere projekter bringer hende i fremtiden blandt andet til Glyndebourne, Genève, Paris og Santa Fe.

Askepot:  Tara Erraught er irsk mezzosopran, hun er kendt for sit arbejde med Bavarian State Opera. Erraught har modtaget flere hædersbevisninger og priser. I 2013 skænkede den bayerske regering hende den prestigefyldte ”Pro meritis scientiae et litterarum” som anerkendelse for fremragende bidrag til kunsten. Erraught er kun den femte og indtil nu den yngste modtager af prisen.  I 2007 vandt Erraught Dermott Troy-prisen for den bedste irske sanger og hun er vinder af flere store priser. Hun skabte rollen som Kitty i verdenspremieren på Iain Bells A Harlots Progress på Theatre an der Wien. I september 2017 debuterede hun på Metropolitan Opera i Hoffmanns eventyr og sang rollen som Hänsel i Hans og Grethe senere samme sæson.

Prinsen (bukserolle): Anna Stephany er engelsk-franske mezzosopran. I 2005 vandt hun guldmedalje-konkurrencen i Guildhall og vandt Kathleen Ferrier Award samme år. I 2010 debuterede hun på Bolshoi-teatret som prins Orlofsky i Flagermusen. I 2012 deltog hun i produktionen af Rosenkavaleren og sang rollen som Octavian. Hun sluttede sig til ensemblet i Zürich Operahus i 2012. Hun er kendt for sine bukseroller. Stephany debuterede i Royal Opera i sæsonen 2016-17 som Octavian i Rosenkavaleren. Stephane er ligeledes en meget efterspurgt koncert sanger.

Stedmoren:  Daniela Barcellona er italiensk mezzosopran. Hun er en meget værdsat sanger og hendes koloratur har i dag ikke noget sidestykke. Barcellona vandt prisen “Adriano Belli” i Spoleto, prisen “Iris Adami Corradetti” i Padua og “Pavarotti International Voice Competition” i Philadelphia. Hun debuterede i titelrollen som Tancredi på Rossini Opera Festival i Pesaro 1999 og etablerede sig som referencetolk for bukseroller. I begyndelsen af ​​2000’erne optrådte Barcellona på alle de største operascener i verden. Hun og Joyce DiDonato vandt en Laurence Olivier-pris i 2018 for deres forestillinger af Rossinis Semiramide på Royal Opera House. I 2010 sang hun rollen som Dido i Berliozs Les Troyens, dirigeret af Valery Gergiev. Sæsonen 2021-2022 bringer hende til flere store operahuse.

Feen: Kathleen Kim er koreansk-amerikansk koloratursopran. Hendes repertoire inkluderer blandt andet roller i operaer af Händel, Mozart, Donizetti, Verdi og Offenbach, og i oratorier som Messias og værker som Mozarts store messe i C-moll.

Noémie: Charlotte Bonnet Dorothée: Marion Lebègue  – Kongen: Philippe Rouillon Premierminister: Vadim Artamonov

×
Denne hjemmeside anvender Cookies af hensyn til sidens funktionalitet.