Carmen

Søndag 11. december 2022 kl. 15:00

Opera: Carmen fra Bregenz Festival 2017
– Varighed 2:04 uden pause

Carmen kaldes med rette ”Operaernes dronning” og har siden premieren været og er stadig en af de mest spillede operaer i verden. Georges Bizets fængslende musik med dens spanske lyde tog verden med storm: Carmens Habanera og Seguidilla er ligesom Escamillos Toreadors sang kendt af alle. Den franske komponists mest succesrige opera opføres på verdens største, spektakulære flydende scene ved Bodensøen i Bregenz, med et sæt designet af den britiske kunstner Es Devlin. I samarbejde med instruktøren Kasper Holten. For den danske instruktør handler denne “opera om skæbne og besættelse” om “to mennesker, der behandles som outsidere. Den fransk mezzosopran Gaëlle Arquez ikke kun synger og spiller Carmen, hun er Carmen. Den svenske tenor Daniel Johansson brillierer som Don José.
Danske Kasper Holten + britiske Es Devlin + CARMEN + Bregenzer festspil, det er en cocktail der vil noget.

 

Bizets Carmen var banebrydende i sin realisme, og det blev hurtigt en af de mest populære vestlige operaer nogensinde. Den er kilden til mange mindeværdige og bredt anerkendte sange, især dem, der kendes fra de populære navne “Toreadorsangen” og “Habanera”. Carmen er også det bedst kendte eksempel på Opéra-Comique, en genre af fransk opera der ikke nødvendigvis er komisk, men byder både på talt dialog og sungne partier. På trods af sit nuværende ry blev Carmen dog fordømt af de tidligste kritikere, som var vant til at se livet fra det almindelige folks side, og ikke en verden af sigøjnere, smuglere, desertører, arbejdere og fabriksbygninger. Stykket handler om dragonen Josés altopslugende kærlighed til sigøjnersken Carmen, der driver ham ud i forbrydelse. Han bliver desertør, smugler, røver, og til sidst dræber han sin elskede, da hun ikke vil have ham. Over for ham står en stærk kvinde Carmen, for hvem friheden til at vælge kærligheden betyder mere end selve livet. Mérimées spanske novelle som historien bygger på, ændrede Bizet fra lokalkolorit til et mesterstykke i realistiske følelser. Bizet satte Micaela (er ikke med i novellen) som en vigtig modvægt til Carmen, dog kun teatermæssigt, ikke musikalsk. Bizet var også dybt involveret i teksten. Man kan sige, at Toreadorsangen er et udpræget operettestykke, men den rører noget i vores følelser ved sin artistiske slagkraft. Man kan også sige, at den kendetegner musikken i Carmen, hvis virkning ligger i kombinationen af det stærkt emotionelle og det raffineret artistiske.

Georges Bizet 1833-1875. Hvis man kan sige, at nogen er født under en uheldig stjerne, ja, så er det Georges Bizet. Han oplevede aldrig rigtigt at nyde den opera, der skulle blive en af de prægtigste operaer nogensinde og en af de mest spillede. Selve forløbet til premieren var brolagt med ”glasskår”. Måske var det værkets dramatiske og musikalske kraft, hvis virkning var så overvældende og så ny? – ”Hvis djævlen kunne skrive en opera, ville den lyde som Carmen”, ”Bizets musik er pinagtig larmende og groft frastødende” lød nogle af anmeldelserne. – Tre måneder efter premieren døde en syg og modløs Bizet, knap 37 år gammel. Hans sidste angreb af sygdom var nok ikke uden forbindelse med operaens svigt, han nåede dog lige at konstatere publikums beundring. I løbet af de første tre måneder efter premieren blev Carmen spillet tredive gange i Paris. Kort tid efter blev den sat op i Wien og Bryssel. Kun få år efter fik Carmen den mest fabelagtige succes, som en opera nogensinde har fået. Den 29. juni 1930 var det opførelse nr. 2000 på det samme teater som i 1875, og 50 år efter uropførelsen var det den mest spillede opera i verden. Sammen med La Traviata og Tryllefløjten er Carmen den mest opførte opera i det 21.århundrede. Brahms hørte den 20 gange, og selv Bismarck overværede forestillingen 27 gange. Carmen er lavet i alle mulige afskygninger, Carmen-Jones, ballet, mv. Den forestilling som vi kalder ”operaernes Dronning,” er dog den originale udgave som Bizet så. Heller ikke sin anden musik og de andre operaer han skrev, fik han succes med i sin levetid. Carmen er tredje mest opført opera i 2022-23.

Uropført: 3. marts 1875
Carmen blev opført første gang i Danmark
af Stockholmoperaen i 1883

1. Akt. En plads i Sevilla.
Til højre er der en dør til en tobaksfabrik. I baggrunden en bro. Til venstre et vagthus. En gruppe soldater slapper af på pladsen og venter på vagtskifte og kommenterer de forbipasserende. Micaela dukker op, på udkig efter José. Morales fortæller hende, at “Jose er endnu ikke på vagt” og opfordrer hende til at vente sammen med dem. Hun afviser dem og siger, at hun vil vende tilbage senere. José ankommer med den nye vagt, som tilråbes og efterlignes af en skare gadedrenge.

Da fabriksfløjten lyder, dukker pigerne fra tobaksfabrikken op og udveksler drillerier med de unge mænd på pladsen. Carmen dukker op og synger sin provokerende Habanera om kærlighedens utæmmelige natur (“L’amour est un oiseau rebelle”). Mændene bønfalder hende om at vælge en kæreste, og efter lidt drilleri kaster hun en blomst til Don José, der hidtil har ignoreret hende, men som nu er irriteret over hendes uforskammethed.

Mens kvinderne går tilbage til fabrikken, vender Micaela tilbage og giver José et brev og et kys fra hans mor. Han læser, at hans mor beder ham vende hjem og gifte sig med Micaela, der trækker sig forlegent tilbage, da hun erfarer dette. Netop som José erklærer, at han er rede til at følge sin mors ønske, strømmer kvinderne ud fra fabrikken i stor ophidselse. Zuniga, der er officer i vagten, erfarer, at Carmen har angrebet en kvinde med en kniv. Da hun bliver afhørt, svarer Carmen med spottende trodsighed; Zuniga beordrer José til at binde hendes hænder, mens han gør klar til at fængsle hende. Carmen er nu alene med José, og hun narrer ham til at løsne sine reb ved at synge en seguidilla, hvor hun synger om en aften med dans og lidenskab med sin elsker, hvem det så end kan være, i Lillas Pastia taverna. Forvirret og nærmest tryllebundet løsner José hendes hænder, og da hun bliver ført bort, skubber hun sin eskorte til jorden og løber leende bort. José bliver anholdt for pligtforsømmelse.

2. Akt. Lillas kro i Pastia
En måned er gået. Carmen og hendes veninder, Frasquita og Mercedes, underholder Zuniga og andre officerer på kroen i Pastia. Carmen er glad for at høre, at José er blevet løsladt efter en måneds tilbageholdelse. Udenfor annoncerer en procession og et kor, at toreadoren Escamillo ankommer (“Vivat, Vivat du Torero”). Han inviteres indenfor og præsenterer sig selv med sin “Toreadorsang” (“Votre toast, je peux vous le rendre”), og vender sin opmærksomhed mod Carmen, som affejer ham. Folkemængderne og soldaterne fjerner sig fra Lillas taverna.

Da kun Carmen, Frasquita og Mercedes er tilbage, ankommer smuglerne Dancaire og Remendado og afslører deres planer om at afhænde nogle nyerhvervede smuglervarer. Mercedes og Frasquita er ivrige efter at hjælpe dem, men Carmen afviser at være med, da hun vil vente på José. Da smuglerne er gået, ankommer José. Carmen viser ham en privat eksotisk dans, men hendes sang får følgeskab af et fjernt signalhorn fra kasernen. Da José siger, at han må vende tilbage til sin pligt, håner hun ham, og han svarer hende ved at vise hende den blomst, som hun kastede til ham på pladsen. Carmen er ikke overbevist, og hun forlanger, at han viser sin kærlighed ved at rejse bort sammen med hende. José nægter at desertere, men da han gør klar til at tage afsted, dukker Zuniga op – på udkig efter Carmen. Zuniga og José kæmper, men bliver adskilt af smuglerne, der vender tilbage og som holder Zuniga tilbage. Eftersom han har angrebet en overordnet officer, har José nu intet andet valg end at slutte sig til smuglerne og Carmen.

3. Akt. Et vildsomt sted i bjergene
Carmen og José kommer ind sammen med smuglerne og deres bytte (“Écoute, écoute, compagnons”); Carmen er nu blevet træt af José og siger hånligt til ham, at han skal vende hjem til sin mor. Frasquita og Mercedes forlyster sig med at læse deres spådomme i kortene. Carmen slutter sig til dem og erfarer, at kortene forudsiger hendes og Josés død. Kvinderne tager afsted for at aflede tolderne, der overvåger stedet. José holder vagt.

Micaela kommer ind med en guide, på udkig efter José og fast besluttet på at redde ham fra Carmen (“Je dis rien ne der m’épouvante”). Da hun hører et skud, gemmer hun sig i sin angst. Det er José, som har beskudt en ubuden gæst, der viser sig at være Escamillo. Josés glæde over at møde tyrefægteren Escamillo bliver dog vendt til vrede, da Escamillo erklærer sin forelskelse i Carmen. Parret kæmper (“Je suis Escamillo, toréro de Grenade”), men bliver afbrudt af smuglerne og pigerne (“Holà, holà José”). Da Escamillo tager afsted, inviterer han alle til sin næste tyrefægtning i Sevilla. Micaela bliver opdaget, men i første omgang vil José ikke tage afsted med hende, trods Carmens hån, men han går dog med, da han får at vide, at hans mor er døende. Mens han tager afsted, sværgende på at han vil vende tilbage, kan man i det fjerne høre Escamillo, der synger sin toreadorsang.

4. Akt. En plads i Sevilla. I baggrunden ses væggene i et gammelt amfiteater
Zuniga, Frasquita og Mercedes står blandt mængden, der afventer tyrefægternes ankomst. Escamillo og Carmen kommer ind, og de erklærer deres gensidige kærlighed (“Si tu m’aimes, Carmen”). Escamillo går ind i arenaen, og Frasquita advarer Carmen om, at José er i nærheden, men Carmen er modig og villig til at tale med ham. Alene bliver hun konfronteret med den desperate José. Mens han forgæves bønfalder hende om at vende tilbage til ham, høres jubelråb fra arenaen. Da José gør sit sidste forsøg, kaster Carmen foragtelige ringen, han har givet hende, og begynder at gå ind mod arenaen. José bliver ude af sig selv og dolker hende, og mens Escamillo bliver hyldet af folkemængderne, dør Carmen. José knæler og synger “Ah! Carmen! ma Carmen adorée!”, mens publikum forlader arenaen, José bekender, at han har dræbt den kvinde, han elskede…

Dirigent: Paolo Carignani er italiensk pianist og dirigent. Fra 1999 til 2008 var han musikdirektør for Frankfurter operaen og musikchef for Frankfurter museumsorkester. Han har arbejdet med symfoniorkestre rundt om i verden og ligeledes dirigeret på de store operascener. Han er vinder af flere priser.

Instruktør: Kasper Holten er dansk sceneinstruktør. Han var 2000-2011 operachef på Det Kongelige Teater, og siden operachef på Royal Opera House, Covent Garden Operaen i London 2011-2016. Han har opsat mere end 50 operaer, skuespil og musicals i Danmark, Norge, Sverige, Østrig, Frankrig, Rusland, USA, Finland, Island og Letland. I årene 2003-2006 var han instruktør på den første opsætning af Richard Wagners Nibelungens Ring siden 1912 på Det Kongelige Teater. Opsætningen var den første, der blev skabt til det nye operahus, der åbnede i 2005. Kasper Holten har været chef for Aarhus Sommeropera og medlem af Statens Musikråd. I 2006 blev han udnævnt til adjungeret professor ved Copenhagen Business School. Som opera- og teaterinstruktør har han vundet flere Reumert-priser, senest i 2006 for Nibelungens Ring. Hans debutfilm, JUAN, er en moderne engelsksproget biografversion af Mozarts opera Don Giovanni. Den havde premiere 8. oktober 2010 i Pusan og Hamburg og blev en succes, også i de danske biografer. Siden 2018 har han været teaterchef på Det Kongelige Teater.

Design: Es Devlin er britisk kunstner og scenograf. Hun har designet sæt til popstjerner som Ad le, U2, Take That, Pet Shop Boys og Kanye West. Devlin er kendt for at skabe bemærkelsesværdige designs for førende kunstnere, herunder Pet Shop Boys og Beyonce. Hun havde en stærk rolle i 2012 sommer-OL’s afslutnings-ceremoni i London. Hendes arbejde er blevet tildelt tre Olivier Awards, og hun blev tildelt Order of the British Empire i Dronningens nytårsæresliste i 2015. I 2022-23 står hun for opsætning af Salome, Don Giovanni og Boris Godunov på bla. La Scala og Royal Opera House.

Carmen: Gaëlle Arquez er fransk mezzosopran. Hun dimitterede i musikvidenskab og studerede sang på konservatoriet National Supérieur de Musique et de Danse de Paris. Hun har vundet en række priser og stipendier, herunder 2009 Prix de Chant du Conservatoire national supérieur de musique de Paris. Hovedvægten på repertoiret er på den ene side barokmusik, på den anden side på det klassiske franske repertoire – fra Lully og Rameau via Berlioz, Gounod, Offenbach og Bizet til Debussy og Messiaen. I 2013 optrådte hun for første gang i den tysktalende verden – som Medea i Händels Teseo på Frankfurt Opera og som Idamante i Mozarts Idomeneo i Theater an der Wien. I Frankfurt sang hun titelrollerne i Carmen og Serse. I 2015 debuterede hun på Bayerske Statsopera i München, i 2016 på Komische Oper i Berlin og på Wiener Staatsoper i titelrollen i en ny produktion af Glucks Armide. Hun er rost for både sin teatralske såvel som vokale evne.

Don José: Daniel Johansson. Denne unge svenske tenor kan her i 2017 kunne skrive ”tenor i verdensklasse”. I 2007 vandt Daniel Johansson 1. præmien i Gösta Winbergh Award. Han har modtaget en række legater fra det svenske kongelige Musical Akademi, Anders Wall Foundation og andre. Daniel Johansson fik i 2009 Birgit Nilssons Scholarship. I løbet af foråret 2012 blev han tildelt 1. præmien, samt den offentlige præmie i Wilhelm Stenhammars International Music Competition. Daniel Johansson studerede ved University College Opera i Stockholm. Han har sunget alle de store tenorroller rundt omkring i Europa, ligesom hans debut i Lohengrin blev meget rost. Han sammenlignes blandt andet med den unge Pavarotti.

Escamillo: Andrew Foster-Williams er engelsk basbariton, koncertsanger og solist. Han dimitterede med en førsteklasses udmærkelsesgrad. Han har vundet flere priser. The Daily Telegraph i London kaldte ham “Newcomer of the Year” og sagde: “Andrew Foster-Williams er en imponerende intelligent kunstner som vi kommer til at høre mere om.” Udover opera optræder han med de store symfoniorkestre i Europa.


Micaëla: Cristina Pasaroiu er rumænsk sopran. I en alder af 12 begyndte hun sine musikalske studier. Cristina er vinder af talrige nationale og internationale konkurrencer. Hun har allerede udført en lang række koncerter over hele Europa og i Beijing. I en alder af 21 havde hun sin debut som Magda i La Rondine på Teatro Comunale di Bologna, Micaela i Carmen under Michele Mariotti samt Mimi i La Boheme. Hun var meget vellykket som Violetta Valèry på Tiroler Festpiele: ”Den rumænske sopran sang rollen som Violetta Valèry så smukt, en ubesværet glat stemme uden et gram af sjusket følelse, vidunderlig koloratur, kunstnerisk, men upåvirket, en udtryksfuldhed, at selv Violetta selv-tvivls arie ”È strano” kan lyde oprigtig.” Publikum bifaldt hendes ”La traviata” entusiastisk. Siden er fulgt en stor international karriere på store operascener.

Frasquita: Jana Baumeister (sopran) – Mercédès: Marion Lebègue (alt) – Zuniga: Yasushi Hirano (bas) – Moralès: Rafael Fingerlos (bariton)

×
×

Kurv

Denne hjemmeside anvender Cookies af hensyn til sidens funktionalitet.