15. juni kl 15:00-19:30
Mød instruktøren Frelle Petersen, se filmen og smag på sønderjylland
Oplev eksklusiv forpremiere, instruktørbesøg og ægte sønderjysk egnsret, når Kulturfoyeren, blandt de første i landet viser Frelle Petersens sidste film i trilogien fra Sønderjylland. For at give vores publikum de bedste muligheder for at sætte sig ind i, hvor spændende en filmskaber den 40-årige sønderjyde – fra film til film – har bevist, at han er, vises i dagene op til premieren den overbevisende manuskriptforfatter og instruktørs “Onkel” fra 2019 (BODIL for bedste manuskript) og “Resten af livet” fra 2022 (BODIL for bedste film).
Søndag 15.juni kl.15.00 byder Frelle Petersen så velkommen til ”Hjem, kære hjem” Filmen beskrives som: ”en varm og autentisk fortælling om, hvad der sker, når man ikke kan yde omsorg overfor de mennesker, man holder allermest af.” Efter visningen vil der være rig mulighed for at gå i dialog med instruktøren om den ny film, der i parentes bemærket allerede vækker berettiget opmærksomhed i udlandet, både i Europa, i USA og Japan. Efter debatten har Frelle Petersen foreslået, at vi samles til en ægte sønderjysk middag, lækker snysk med stegt flæsk, lidt sødt og lokale drikkevarer i Bistroen. Det er tanken, at samtalerne her kan fortsætte under mere afslappede og hyggelige former. Maden inkluderet i billetprisen, leveres af restaurant Von Edel,mens tilkøb af drikkevarer, kaffe og andet kan betales på stedet.
Pris: 285,-


Tisvilde bio viser i denne måned Frelle Petersens Trilogi:
Onsdag 11.juni kl.20.00 Onkel fra 2019. med ganske kort intro
Fredag 13.juni kl.20.00 Resten af livet fra 2022 med ganske kort intro
Søndag 15.juni kl.15.00. Hjem, kære hjem. forpremiere, introduktion, samtale og debat med instruktør Frelle Petersen, der efterfølgende er vært ved traditionel sønderjysk middag, med de lokale retter.

