
Søndag 15. oktober 2023 kl. 15:00
Opera: Hamlet fra Paris Opera 2021
– Varighed 3:05 ex. pause.
Den stærke og verdensberømte historie om Hamlet og Ofelia udspilles mellem de modstående poler af reelt og forstilt vanvid, kærlighed og hævn. Efter mordet på sin far er Hamlet imod ægteskabet mellem sin mor og sin onkel, på bekostning af sin elskede og sig selv.
Med baggrund i historien skabte Ambroise Thomas sin Grande opera i 5 akter. Ambroise Thomas lader Hamlet overleve og udråbt til konge, efter han har dræbt stedfaren Claudius. Ligeledes har faderens spøgelse en fremtrædende rolle. Inspireret af de musikalske og dramaturgiske former for fransk Grand opera, præger komponisten historien med en intensitet, der bidrager yderligere til partiturets skønhed. Dirigent Thomas Hengelbrock, instruktion Krzysztof Warlikowski. Det er en stjernebesætning med Ludovic Tézier som Hamlet og Lisette Oropesa som Ofelia samt Eve-Maud Hubeaux som Gertrude og Jean Teitgen som Kongen. Uropførelsen af Hamlet fandt sted i Paris 1868. Det vakte fuore og forargelse i England, at en franskmand havde skabt Hamlet om til en opera.
Instruktøren Krzysztof Warlikowski fører os ind i en mareritsagtig gal moderne verden. Dirigent er Thomas Hengelbrock. Det er en stjernebesætning med Ludovic Tézier som Hamlet (en af verdens bedste baritoner) og stjernesopranen Lisette Oropesa som Ofelia, samtstjerner som Eve-Maud Hubeaux som Gertrude og Jean Teitgen som Kongen.
Med baggrund i historien skabte Ambroise Thomas sin Grande opera i 5 akter. Ambroise Thomas lader Hamlet overleve og udråbe til konge, efter han har dræbt stedfaren Claudius. Ligeledes har faderens spøgelse en fremtrædende rolle.
Inspireret af de musikalske og dramaturgiske former for fransk Grand opera, præger komponisten historien med en intensitet, der bidrager yderligere til partiturets skønhed.
Uropførelsen af Hamlet fandt sted i Paris 1868. Det vakte fuore og forargelse i England, at en franskmand havde skabt Hamlet om til en opera og ændret i handlingen.
Uropført: Gran Opera Paris i 1868.
Danmark: Det Kgl. Teater 1881.
Akt 1: Hamlets far, Kongen af Danmark, er død. Hans bror, Claudius, er kommet på tronen og fejrer bryllup med hans enke, dronning Gertrude. Hamlet misbilliger sin mors pludseligt indgåede nye ægteskab. Rugende flygter han fra festen, hans forlovede Ofelia beskylder ham for svigt. Som svar synger Hamlet til hende om sin kærlighed.
Laertes, Ofelias bror, agter at forlade Danmark og beder Hamlet beskytte sin søster. Men Laertes har faktisk til hensigt at deltage i en revolutionær bevægelse, der er fjendtligt indstillet over for kong Claudius. På sidelinjen ved bryllups festlighederne taler Hamlets fortrolige, Horatio og Marcellus, om deres nattesyn på vagterne, et genfærd, der ligner den afdøde konge. De opsøger Hamlet for at dele nyheden om dette mærkelige genfærd.
Ledsaget af Horatio og Marcellus, venter Hamlet på genfærdet. Det viser sig at være den afdøde konges ånd, der blev forgiftet af Claudius og Gertrude. Genfærdet kalder Hamlet til hævn, han skal dræbe Claudius, men lade himlen straffe dronningen. Hamlet lover at opfylde denne mission.
Akt 2: Ofelia forsøger at fange Hamlets opmærksomhed. Desperat over hans kulde bønfalder hun dronningen om tilladelse til at forlade hoffet. Men dronningen nægter Ofelia dette, hun tror, at kun Ofelia kan formilde det begyndende vanvid hos hendes søn.
Dronningen frygter, at Hamlet har mistanke om sandheden ved sin fars død. Hamlet kommer ind og meddeler opførelsen af et show senere samme aften, en pantomime af “Mordet på Gonzago”. Stykket skildrer historien om kong Gonzago, der blev forgiftet af sin kone og hendes elsker. Under forestillingen holder Hamlet nøje med Claudius’ reaktion. Rygende af raseri afbryder kongen showet.
Hamlet betragter denne reaktion som en indrømmelse af skyld, og beskylder offentlig Claudius for at have myrdet sin far. Dermed fingerer han vanvid for at undslippe kongens hævn. Hoffet er forfærdet over anklagen, men tror ham pga. af hans ”galskab”.
Akt 3: Hamlet mediterer over livet. Ved Claudius’ ankomst skjuler han sig og lytter til kongens bøn, denne beder sin afdøde bror om at tilgive ham mordet. Polonius, far til Ofelia og Laertes, slutter sig til kongen. Lyttende til deres samtale opdager Hamlet at Polonius også har deltaget i mordet.
Gertrude fører Hamlet til Ofelia: hun ønsker, at hendes søn endelig gifter sig med sin elskede. Dronningen har allerede forberedt alt til et øjeblikkeligt ægteskab, men Hamlet nægter.
Alene med sin mor, konfronterer han hende med sin viden om sin fars mord. Faderens genfærd minder ham om, at hans mor skulle skånes. Igen er Hamlet alene, desperat.
Akt 4: I nærheden af en sø fejrer bønderne foråret. Ved Hamlets afvisning har Ofelia mistet sin forstand. I sit delirium mener hun, at hun er gift med Hamlet, og synger en gammel vise om havfruer, der forårsager at de uforsigtige falder til bunds i vandet. Mens hun synger, går hun ud i søen og drukner.
Akt 5: På kirkegården er to berusede gravere ved at grave en grav. Hamlet veksler et par ord med dem. Fyldt med anger bebrejder han sig selv Ofelias vanvid og død.
Laertes ankommer og holder Hamlet ansvarlig for sin søsters ulykke. De duellerer, men deres konfrontation bliver afbrudt, da Ofelias begravelsesprocession nærmer sig den frisk gravede grav.
Desperat og fuld af anger ønsker Hamlet at dø. Farens ånd viser sig igen, minder Hamlet om hans pligt til at søge hævn. Hamlet dræber Claudius umiddelbart, før han begår selvmord for at følge Ofelia i døden. (*)
Den norske prins Fortinbras indtager tronen i Danmark.
(*) Til trods for, at Thomas var tro mod handlingen i Shakespeares stykke, ændrede han slutningen. Her dræber Hamlet, tilskyndet af genfærdet, kongen med en kniv og udråbes af folket til deres konge.
Der er nogle nyere opsætninger af Thomas’ Hamlet, der arbejder med, at Hamlet dør til sidst.
Dirigent: Thomas Hengelbrock er tysk violinist, musikolog, sceneinstruktør og dirigent. Han var musikchef for Volksoper Wien fra 2000 til 2003. I 2001 grundlagde han “Feldkirch Festival” i Feldkirch, Vorarlberg, og
fungerede som dens kunstneriske leder indtil 2006. Hengelbrock blev chefdirigent for NDR Symfoniorkestret i 2011. Under hans embedsperiode tog orkestret bolig i den nye Elbphilharmonie koncertsal i Hamborg og skiftede navn til NDR Elbphilharmonie Orchestra, samarbejdet sluttede i 2019. Han virker mest i Frankrig og Tyskland.
Instruktion: Krzysztof Warlikowski Warlikowski er polsk instruktør. Han har studeret historie, filosofi og filologi.
Historien om det græske teater studerede han på Sorbonne. Han har blandt andet assisteret Ingmar Bergman. I 2000 debuterede Warlikowski som operachef på Grand Theatre i Warszawa. I 2008 var han kunstnerisk leder af Ny Teater i Warszawa. I 2009 instruerede han Kong Roger af Karol Szymanowski på Pariseroperaen. Krzysztof Warlikowski har formået at omsætte sine arbejdsmetoder og sine dramatiske visioner til operaen. I sæson 2022-23 står han for 8 iscenesættelser på europæiske operahuse.
Hamlet: Ludovic Tézier er fransk bariton. Efter at have haft sin debut i Lucerne og Lyon i roller fra Mozart og bel-canto-repertoiret blev Ludovic Tézier inviteret til at optræde på nogle af verdens store operascener. Det er nok enklere at spørge, hvor han ikke har sunget i ledende baritonpartier. I sæsonen 2019-20 sang han 17 af de største baritonpartier på forskellige operascener.
Ofelia: Lisette Oropesa er cubansk-amerikansk lyrisk koloratursopran. Hun er en af de mest efterspurgte lyriske koloratursopraner i dag, der har sejret i forskellige roller i de vigtigste huse i Europa og USA. Hun optræder
regelmæssigt på de store scener overalt i verden. Efter at have vundet Metropolitan Opera National Council Auditions kom hun med i Lindemann Young Artist Development Program og flyttede til New York City. Hun
sang sin første store rolle, Susanna, i Figaros bryllup, på Metropolitan i en alder af 22, og har siden sunget der i over 100 forestillinger i mange forskellige roller. Hun har ligeledes sunget i koncertsale og operascener over hele verden og er blevet en af de mest berømte sangere i sin generation.
Kongen: Jean Teitgen er fransk bas, han debuterede i Royal Opera i 2013 og vendte tilbage i sæsonen 2018/19 i Carmen. Udover europæiske scener virker han mest i franske operahuse. Han er også en produktiv recitalist og har optrådt sammen med førende ensembler i Europa.
Gertrud: Eve-Maud Hubeaux er schweizisk sopran. Hun startede med at studere klaver og sluttede med diplomeksamen. Forført af operaens verden startede hun i september 2001 med at studere sang ved Lausanne Conservatoire. Bare 19 år gammel opnåede hun sit sangcertifikat med udmærkelse og vandt to førstepræmier i SMJW Contest. For at fuldføre sin uddannelse deltog hun i Masterklasser hos Peter Galliard, Julian Gavin, Françoise Pollet og Sylvie Valayre. Sæsonen 2017/18 bød på seks debutroller. I denne sæson synger hun desuden Brangräne i Tristan og Isolde i Tyskland.