Lohengrin

Søndag 13. november 2022 kl. 14:00

Opera: Lohengrin fra Bayreuth Festival 2018
– Varighed 3:20 ex. pause
.

En satanisk oplevelse om det onde par Ortrud og Telramund, der ønsker at udnytte magten i Hertugdømmet Brabant og forsøger at ødelægge Elsa, arvingen til tronen efter sin forsvundne bror Gottfried. Parret beskylder Elsa for at have dræbt sin bror. Hendes skyld skal afgøres ved Gudsdom, en tvekamp mellem Telramund og en ridder der vil forsvare Elsa. Gralsridderen Lohengrin hører hendes råb om guddommelig hjælp om at sende en ridder til hendes forsvar. Skal han kæmpe for hende, må hun love aldrig at spørge ham om, hvad han hedder eller hvor han kommer fra.

Om denne roste nye produktion af den amerikanske instruktør Yuval Sharon, skrev Opernwelt: “En af de mest interessante nyskabelser i det musikalske landskab“. New York Times roste: “Den fremragende Piotr Beczala” som Lohengrin, Anja Harteros’ imponerende Bayreuth-debut som Elsa, og Ortrud spillede med dominerende tilstedeværelse af den uforlignelige Waltraud Meier.

Richard Wagner 1813-1883. Med den store succes Wagner havde med sin Rienzi (der tilhører den ”store opera”), kunne han have fortsat ad den vej og fået fortsat succes, men sikkert også været mere eller mindre glemt eller sjældent opført i dag. Med Den flyvende hollænder tog han det første skridt i en ny retning, der markerer indledningen på Wagners modne værker der skulle ændre gangen i operahistorien og sammen med Verdi blive en del af operaens guldalder. Lohengrin er den tredje og sidste af Wagners romantiske operaer: Den flyvende hollænder, Tannhäuser og Lohengrin. Efter Lohengrin åbnede Wagner dørene til sit musikdrama (tanker han allerede havde, da han komponerede Lohengrin), der slutter med kronen på hans værk, Parsifal. – Wagner selv var i eksil i Schweiz, da Franz Liszt uropførte Lohengrin i Weimar i 1850. Det var først ved en opførelse i Wien i 1861, at Wagner selv hørte sit værk for første gang. Med Lohengrin nåede den romantiske opera sit højdepunkt.

Inspirationen til handlingen fik Wagner især fra verseposet Lohengrin (1280-90); stoffet indgår også kort i Wolfram von Eschenbachs roman Parzival (1200-10) og i andre værker fra 1200-tallet: Historien handler om gralsridderen Lohengrin der fra borgen Monsalvat (et sted udenfor menneskenes rækkevidde, hvor gralsridderne vogter Den Hellige Gral i ophøjet ensomhed) stiger ned til Brabant (et historisk område i Benelux) for at redde den uskyldigt dømte hertuginde. Skal han ikke miste sin identitet som gralsridder, må hans herkomst forblive en hemmelighed.

Men personlige forhold var også afgørende for Wagner. Som kunstner følte sig Wagner stærkt isoleret, og Lohengrin-figuren blev derfor efterhånden for ham en slags symbol på hans egen ensomme stilling. Ligesom Lohengrin længtes han efter fællesskab med menneskerne, men disse forstår hverken Lohengrin eller ham. Wagner har selv ytret om symbolikken i dramaet: ”Jeg holder fast ved at Lohengrin efter min mening giver udtryk for vores tids dybeste tragiske situation, nemlig længsel efter at synke ned fra de største, intellektuelle højder, ned til den dybeste kærlighed, længsel efter at blive forstået igennem følelser og sanser, en længsel, som den moderne virkelighed ikke kan tilfredsstille.”

For Wagner var Elsa problemdramaets kernepunkt: Lohengrin må forbyde Elsa at udforske hans hemmelighed, fordi de tilhører hver deres verden, han gralsverden og hun menneskenes verden. Men Elsa kunne med samme ret kræve at få lov at dele Lohengrins verden med ham, og derfor må hun spørge om hans herkomst. Wagner: “Straffen at leve adskilt synes derfor være det uundgåelige, derfor at det er det mest retfærdige og logiske.”

Lohengrin er den sidste af Wagners romantiske operaer, og her åbnes porten på klem til hans musikdramaer. Der er træk i operaen der peger tilbage mod Hollænderen og frem mod det der skulle komme. Blandt andet i kraft af operaens strålende orkestrering er det et meget elsket værk. Wagner afskaffede ’ouverture’ i tidligere forstand og brugte i stedet det han kaldte ’et forspil’. Både forspillet til første og tredje akt er af enestående skønhed. Selvom man ikke kender operaen, så kender de fleste dog ’Brudekoret’. Både Elsas Traum: ’Einsam in trüben Tagen’ og Lohengrins ’In fernem Land’ er elskede arier både af publikum og de største operastjerner.


 

I ”En meddelelse til mine venner” hævder Wagner, at det er gennem Elsa, at han for første gang lærte at forstå kærligheden i al sine rene menneskelighed. Lohengrin besvarede måske nok Elsas bøn om hjælp, men han havde også sine egne behov. Wagner forklarede det sådan: Lohengrin søgte kvinden, der ville stole på ham, og som ikke ville spørge om hvem han var eller hvor han kom fra, men ville elske ham, som han var, og fordi han var på den måde. Han søgte den kvinde som han ikke skulle forklare sig eller retfærdiggøre sig over for, men som ville elske ham betingelsesløst. Derfor måtte han skjule sin højere natur, for det var netop kun, når han ikke tillod afsløring eller åbenbaring af sin højtstående – eller rent ud sagt ophøjede – identitet, han kunne have sikkerhed for, at han ikke alene af den grund blev genstand for beundring og forundring eller endte som en uudgrundelig genstand for blind tilbedelse. Han længtes netop ikke efter beundring eller tilbedelse, men efter det eneste, der kunne forløse ham fra hans ensomhed og mætte hans længsel; efter kærligheden, efter at blive elsket, efter at blive forstået gennem kærligheden.

Wagner: Lohengrin er legemliggørelse af det ønske, som den længselsfulde drømmer om, lykke i et land hinsides havet, han ikke kan se.

1. akt.
Kong Heinrich der Vogler (Henrik Fuglefængeren, konge 919-936 og grundlægger af det første ”Tyske Rige”) er kommet til Brabant for at sikre hertugdømmets deltagelse i en planlagt krig mod Ungarn. Her mødes han af grev Telramund, der bringer anklager for kongen mod Elsa, hertuginde af Brabant. Han beskylder hende for at have myrdet sin yngre bror Gottfried for selv at vinde Brabants trone. Kongen afgør, at det skal prøves ved en kamp. En duel mellem Telramund og en ridder, der vil kæmpe på Elsas vegne, skal beslutte hendes uskyld eller skyld, men ingen vil stille op for Elsas sag. Så sker et mirakel. En fremmed, som Elsa havde set i en drøm, tager udfordringen op og overvinder Telramund. Den ukendte mand tilbyder Elsa sin hånd i ægteskab under forudsætning af, at hun aldrig spørger om hans navn eller herkomst. Elsa er således udelukkende ansvarlig for, om den nye hersker, fejret som Brabants beskytter, forbliver eller ej.

2. akt.
Det er Ortrud der har forvandlet Elsas bror Gottfried til en svane, og har presset sin mand Telramund til at komme med de falske beskyldninger mod Elsa. Efter kampen mod den fremmede ridder lægger de nye planer for hævn i kølvandet på nederlaget. Ortrud foregiver Elsa venskab og sympati, men sætter tvivl om den navnløse ridder i Elsas hjerte. Foran katedralen ved brylluppet næste dag kommer spørgsmålene frem. Ortrud og Telramund beskylder den fremmede helt for magi og bedrageri. Endnu en gang stiller Lohengrin Elsa spørgsmålet om tillid, som hun svarer med en entydig erklæring til sin mand.

3. akt.
Nu, alene med sin beskytter, kan Elsa ikke længere modstå det forbudte spørgsmål. I samme øjeblik hun stiller spørgsmålet om hans navn, bryder Telramund ind i brudekammeret med sine medkonspiratorer for at dræbe den fremmede helt, men han fældes af Lohengrin. Den fremmede ønsker nu at afsløre sin hemmelighed offentligt. For kongen og de samlede deputerede afslører Lohengrin sit navn og sin baggrund. Han er søn af Gralskongen Parsifal, og hans hjem er Gralsborgen Monsalvat, hvortil englene har bragt den hellige gral, som ridderne vogter. Ortrud glæder sig over at hans mission er mislykket, men hendes triumf varer ikke. Gennem bøn forvandler Lohengrin svanen til den unge hertug af Brabant, Gottfried, den legitime arving, der var blevet troet død. Mens han drager afsted, synker Elsa om, død af sorg.

Dirigent: Christian Thielemann er tysk dirigent. Han har været chefdirigent for Staatskapelle Dresden. Thielemann er en regelmæssig dirigent ved Bayreuth og Salzburg Festivals. Han har dirigeret på alverdens store operascener. Thielemann har bla. haft indflydelse på udnævnelsen af Katharina Wagner og Eva Wagner-Pasquier som Wolfgang Wagners efterfølger i Bayreuth. I 2003 blev Thielemann tildelt Order of Merit i Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesverdienstkreuz), og i oktober 2011 modtog han det honorære medlemskab af Royal Academy of Music i London. Christian Thielemann er en af de førende wagnerdirigenter i dag.

Instruktør: Yuval Sharon er amerikansk opera- og teaterinstruktør med base i Los Angeles. I 2017 vandt han MacArthur Genius Grant. I sæsonen 2022-23 står han for 5 opsætninger i amerikanske operahuse foruden igen Lohengrin i Bayreuth.

Lohengrin: Piotr Beczala er polsk tenor og en af de mest eftertragtet tenor i vores tid. Han er gæst på verdens førende operahuse. Den polskfødte kunstner er anerkendt af publikum og kritikere, ikke kun for skønheden i sin stemme, men også for sit glødende engagement i hver rolle, han skildrer. Han var med i 2016 i den stjernespækkede række af sangere på Metropolitan for at fejre virksomhedens 50 års jubilæum i Lincoln Center. Det vakte overskrifter da han sang i Maskeballet på Gran Teatre del Liceu i 2017. Opera News skrev: ”Den slags stemme, du ønsker at hænge medaljer på.” Der findes ingen stor operascene i verden, hvor Piotr ikke har sunget. I 2015 sang han Lohengrin for første gang med Anna Netrebko som Elsa på Semper operaen. Hans debuterede som Lohengrin i 2018 i Bayreuth.

Elsa: Anja Harteros er tysk sopran. I 1999 blev hun den første tyske sanger som vandt Cardiff Singer of the World konkurrencen. Det blev det store gennembrud for hendes karriere; siden da har hun optrådt som gæst på alle de store operahuse verden over. Hendes repertoire omfatter alle de store sopranroller. Harteros hører til verdensklassen af sopraner. I de senere år har kun sunget flere operaer sammen med Jonas Kaufmann.

Otrud: Waltraud Meier er tysk dramatisk sopran og mezzosopran. Hun er især kendt for sine Wagner-roller som Kundry, Isolde, Ortrud, Venus, Fricka og Sieglinde, men har også haft succes i det franske og italienske repertoire med optræden som Eboli, Amneris, Carmen og Santuzza. Meier har optrådt i verdens berømte operahuse. Hun har optrådt med nogle af de største dirigenter. Hun er blevet udnævnt til ” Kammersängerin ” af både den bayerske statsopera i München og Wiens statsopera, og “Commandeur” af Ordre des Arts et des Lettres af den franske regering.

Telramund: Tomasz Konieczny er polsk basbariton. Han er uddannet fra den fungerende afdeling af Den Danske Filmskole i Lodz. Han har en baggrund som skuespiller og instruktør. Som operasanger debuterede Tomasz Konieczny i Mozarts Figaros bryllup på Grand Theatre i Poznan i december 1997. Deutsche Oper am Rhein i Düsseldorf engagerede ham i perioden 2006-2014. Han har i flere omgange sunget blandt andet i Bayreuth og i wagnerpartier som Alberich og Wotan. Han er meget efterspurgt og har vundet flere priser, samt medvirket i flere indspilninger.

×
×

Kurv

Denne hjemmeside anvender Cookies af hensyn til sidens funktionalitet.