Pandemier i de sidste 200 år

26. oktober kl. 19:00-21:00

Forelæser: Lone Simonsen, professor og pandemiforsker, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet

Hvad kan vi lære af at kigge tilbage i historien på de store epidemier og pandemier – fx pesten, spansk syge, kopper, kolera og mæslinger? Nye matematiske modeller giver os indsigt i hvordan fremtidige epidemier udvikler sig – herunder covid-19-pandemien.

Fotoet viser soldater på et nødhospital i militærlejren Camp Funston i Kansas, USA, under epidemien spansk syge i 1918. Influenzaen udbredte sig mens USA deltog i 1. Verdenskrig og deres soldater bragte virussen med sig over Atlanten og smittede mange europæere. (Foto: Wikimedia, Otis Historical Archives, National Museum of Health and Medicine)

Historisk set har menneskeheden gennemlevet voldsomme epidemier og pandemier som holdt populationen nede. Fx pest, kopper, kolera, mæslinger og influenza-pandemier som spansk syge der hærgede verden over i 1918-20. Sidstnævnte dræbte omkring 1-2 % af verdens befolkning, svarende til at over 50 millioner mennesker ville dø hvis en lignende pandemi skete i dag.

Verden over arbejder forskere på at afdække nutidige trusler og komme på forkant med fremtidens store pandemier. Kommer der igen en stor og dødelig pandemi? Hvilken virus kan det ske at være? Kan vi risikere at den bliver så dødelig som fortidens forfærdeligheder? Kan vi stoppe den?

Lone Simonsen
×
Denne hjemmeside anvender Cookies af hensyn til sidens funktionalitet.