Søndag 14. februar 2027 kl. 15:00
Opera: Arena di Verona 2023 – varighed 2:45
Instruktør Hugo de Ana mesterlige udnyttelse af amfiteatrets ekstremt store volumen ved at placere enorme elementer på scenen, der tager sit afsæt i eller er lånt fra handlingens univers, gør operaen til et “skuespil af monumental overflod”. Større TOSCA findes ikke.
Det er den bulgarske verdenssopran Sonya Yoncheva “en af tidens bedste syngende Tosca’er” og Vittorio Grigòlo “den mest italienske Cavaradossi”, som sammen med Roman Burdenkos Scarpia, skaber det intense drama, dirigeret af Francesco Ivan Ciampa.
Med Tosca vendte Giacomo Puccini tilbage til den reneste tragedie, med fokus på den voldsomme og tragiske undergang for de tre hovedpersoner.
Tosca er en meget fokuseret opera, koncentreret omkring de komplekse og fuldt udviklede psykologiske prøvelser for de tre hovedpersoner. Puccini har kunstfærdigt udformet den jalousi, ængstelse og fortvivlelse der opstår i den fortryllende Floria Tosca.
Puccinis orkestrering viser stærk indflydelse fra Verdi og endda Wagner. Den tilpasses specifikke orkestrale konfigurationer og orkesterfarver til det dramatiske øjebliks krav. Hans operaer opviser en enestående beherskelse af orkestrets farver og en særlig evne til at skabe atmosfære gennem orkestret.
Handlingen foregår i Rom i år 1800 under Napoleonskrigene og handler om kærlighed, jalousi, magtmisbrug og tragedie.
1. akt: Den politiske fange Angelotti flygter fra fængslet Castel Sant’Angelo og søger skjul i en kirke. Her møder han maleren Mario Cavaradossi, som hjælper ham.
Cavaradossis elskerinde er den berømte sangerinde Floria Tosca. Hun er meget jaloux og tror et øjeblik, at Mario skjuler en anden kvinde. Samtidig bliver den brutale politichef Baron Scarpia mistænksom over for Cavaradossi og ønsker både at fange Angelotti og at få Tosca for sig selv.
Scarpia udnytter Toscas jalousi for at spore de to mænd. Akten slutter med det store “Te Deum”, hvor Scarpia sværger, at Tosca skal blive hans.
2. akt: Scarpia forhører og torturerer Cavaradossi for at få oplysninger om Angelotti. Tosca hører Marios skrig og bryder sammen og afslører skjulestedet.
Scarpia lover at redde Cavaradossis liv, hvis Tosca overgiver sig til ham. Fortvivlet accepterer hun tilsyneladende aftalen. Scarpia lover, at henrettelsen næste morgen kun bliver spil for syns skyld.
Da Scarpia nærmer sig Tosca, tager hun en kniv og dræber ham. Derefter flygter hun med et dokument, der skal sikre hende og Mario fri passage ud af Rom. I denne akt synger Tosca den berømte arie “Vissi d’arte”.
3. akt: Cavaradossi sidder fængslet og venter på henrettelsen. Han synger den berømte arie “E lucevan le stelle”, hvor han tænker tilbage på kærligheden til Tosca.
Tosca kommer og fortæller, at Scarpia er død, og at henrettelsen kun skal være en falsk opvisning. Hun instruerer Mario i at spille død efter skuddene.
Men Scarpia har bedraget hende: soldaterne skyder rigtigt, og Cavaradossi dør.
Da Tosca opdager, at Scarpias mænd kommer for at arrestere hende, kaster hun sig ud fra Castel Sant’Angelo med ordene: “O Scarpia, vi mødes for Gud!”
Dirigent: Francesco Ivan Ciampa
Instruktør: Hugo de Ana
Sonya Yoncheva: Tosca
Cavadarocci: Vittorio Grigólo
Scapia: Roman Burdenkos
